Annonce
Udland

New York City til ansatte: Vaccine eller ugentlig test

Kommunalt ansatte i New York City såsom Frank Esposito (på billedet), der er lærer, skal fra midten af september enten lade sig teste for smitte med coronavirus, hvis ikke de er færdigvaccineret. Det har byens borgmester, Bill de Blasio, annonceret mandag. (Arkivfoto) Foto: Kathy Willens/Ritzau Scanpix

Alle kommunalt ansatte i New York skal fra midten af september enten være vaccineret eller tage en coronatest.

Fra midten af september vil over 300.000 kommunalt ansatte i den amerikanske storby New York blive mødt med et valg: Tag en ugentlig coronatest eller bliv vaccineret mod covid-19.

Det oplyser byens borgmester, Bill de Blasio, mandag.

Han begrunder tiltaget med behovet for at inddæmme spredningen af coronavirus.

- Det handler om at beskytte arbejdsstyrker, deres helbred og sikkerhed og de mennesker, som de skal tjene, siger Bill de Blasio.

Sundhedsmyndigheder i New York, der med sine over otte millioner indbyggere rummer flere mennesker end Danmark, har advaret om fornyet spredning af virus i byen.

54 procent af byens indbyggere er allerede fuldt vaccineret ifølge bystyrets hjemmeside. Myndighederne vil dog gerne have smittespredningen ned, inden skoleåret begynder igen efter sommerferien.

Allerede fra august vil ansatte på alle offentlige hospitaler og klinikker i byen blive mødt med krav om enten en ugentlig test eller vaccination.

I Californien vil de over 230.000 ansatte på delstatsniveau samt alt sundhedspersonale i delstaten blive mødt med samme krav fra august.

Det har delstatsmyndighederne oplyst mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Også det ministerium, der håndterer veteraner på føderalt niveau - altså som en del af hele USA's regering - indfører krav om, at sundhedspersonale skal være fuldt vaccineret inden for otte uger.

- Det er den bedste måde at sikre vores veteraner, siger Denis McDonough, der minister for området, i en pressemeddelelse mandag.

Flere steder i verden har myndigheder taget skridt for at øge vaccinetilslutningen, der på den ene eller anden måde inkluderer krav om vaccine.

I Frankrig har mange tusinder været på gaden i protest over en række nye krav, der skal dæmpe spredningen af coronavirusset i landet.

Et af kravene er, at sundhedspersonale skal have påbegyndt vaccine 15. september. Hvis ikke risikerer de at blive suspenderet.

Derudover har man udvidet omfanget af krav om coronapas i Frankrig. Det betyder, at man skal vise coronapas på alle restauranter, tog, fly og andre offentlige steder.

Kravet vil fra 30. september gælde alle over 12 år. I Frankrig får man et coronapas som i Danmark: Ved vaccine, negativ coronatest eller overstået infektion.

I Storbritannien har premierminister Boris Johnson også forsøgt at øge andelen af unge, der modtager en vaccine, ved at give dem udsigten til et valg fra oktober: Bliv vaccineret, eller vink farvel til besøget på natklubben.

Ifølge avisen The Guardian sagde Johnson mandag i sidste uge:

- Jeg bør give varsel om, at fra udgangen af september, når alle over 18 år har fået chancen for at få to stik, planlægger vi at gøre færdigvaccination til en betingelse for adgang til en natklub og andre begivenheder, hvor store menneskemængder samles.

Læs New York Citys vaccinedata her
Læs pressemeddelelsen fra Veteranerministeriet her
Artiklen fortsætter efter annoncen
Læs historie om vaccine-krav i Californien hos AP
  • Virus Outbreak New York
    Kommunalt ansatte i New York City såsom Frank Esposito (på billedet), der er lærer, skal fra midten af september enten lade sig teste for smitte med coronavirus, hvis ikke de er færdigvaccineret. Det har byens borgmester, Bill de Blasio, annonceret mandag. (Arkivfoto) Foto: Kathy Willens/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL