cookie-og-privatlivspolitik
Kinas præsident, Xi Jinping, og New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, ved et  møde i Bejing i 2019. New Zealand kritiseres nu af allierede for en Kina-venlig politik trods Beijings undertrykkelse af blandt andet uighurerne.
Kinas præsident, Xi Jinping, og New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, ved et møde i Bejing i 2019. New Zealand kritiseres nu af allierede for en Kina-venlig politik trods Beijings undertrykkelse af blandt andet uighurerne.
Foto: Pool/Reuters

Udland

New Zealand får kritik fra alliance for Kina-venlig kurs

New Zealand lægger afstand til allierede i verdens mest succesfulde efterretningsalliance.




04. maj 2021 kl. 10:46 Af Ritzau

New Zealand har afvist at støtte allierede lande i en fordømmelse af Kinas indespærring af uighurer i Xinjiang-regionen.

Dermed har landet taget et omstridt skridt og lagt afstand til en efterretningsalliance med USA, Storbritannien, Canada og Australien for ikke at vække vrede i Kina. Det rapporterer BBC.

Op mod en million uighurer og andre muslimske mindretal holdes i lejre. Det viser rapporter fra FN, Amnesty International og Human Rights Watch.

Kina er New Zealands vigtigste handelspartner og modtager omkring en tredjedel af landets eksport.

De fire andre lande i alliancen, som er et samarbejdsorgan, der går tilbage til begyndelsen af Den Kolde Krig, udveksler efterretninger i stort omfang. Den er tidligere blevet kaldt verdens mest succesfulde efterretningsalliance.

Annonce

Alliancen har også udtrykt bekymring over Kinas aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav, som kineserne praktisk talt har overtaget militært.

Desuden har den kritiseret undertrykkelsen af demokratiet i Hongkong og trusler fremsat mod Taiwan, som det kommunistiske Kina har svoret, at det vil have taget tilbage inden 2049.

Men New Zealand deltager ikke i kritikken af Kina.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, sagde dog mandag, at "uenigheden med Kina er blevet sværere at overvinde". Men hun fremhævede, at Kina er kolossalt stort og har voksende international betydning.

Geoffrey Miller, som er analytiker af international politik, siger, at udtalelserne fra Ardern ikke kan skjule, at New Zealand er slået ind på en mere Kina-venlig kurs - eller i hvert fald en mere neutral position.

Annonce

Han siger, at det er en politik, som ikke er loyal mod nogen blok - men styret af penge.

Disse udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor Australien har optrappet diplomatiske stridigheder med Kina og har indført handelsrestriktioner mod landet.

Australierne har agiteret for, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse i Kina omkring coronavirussets opståen og udbredelse.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, siger i et interview til CBS' nyhedsmagasin "60 Minutes", at et stadig mere magtfuldt Kina er en udfordring for den gældende verdensorden, fordi det opfører sig "mere undertrykkende" og "mere aggressivt".




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE