cookie-og-privatlivspolitik
New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, siger torsdag, at hun er enig i beslutningen fra sin sundhedsminister, om at han træder tilbage. (Arkivfoto)
New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, siger torsdag, at hun er enig i beslutningen fra sin sundhedsminister, om at han træder tilbage. (Arkivfoto)
Foto: Loren Elliott/Reuters

Udland

New Zealands sundhedsminister går af efter karantænefejl

Selv var David Clark også beskyldt for at have brudt restriktionerne med en familiestrandtur under lockdown.




02. juli 2020 kl. 03:35 Af Ritzau

Annonce

New Zealands trængte sundhedsminister, David Clark, har torsdag trukket sig.

Det sker i kølvandet på flere sikkerhedsfejl på karantænefaciliteter, hvor tilfælde af coronavirus blev opdaget, få dage efter at New Zealand var erklæret virusfri.

Samtidig var David Clark under beskyldning for personligt at have brudt strenge lockdown-regler tidligere på året. Således tog ministeren sin familie med på stranden og på en mountainbike-bane, mens landet var lukket ned.

- Det er blevet mere og mere klart for mig, at hvis jeg fortsætter i rollen, vil det fjerne fokus fra regeringens samlede svar på Covid-19 og den globale pandemi, siger David Clark på en pressekonference i Wellington.

Premierminister Jacinda Ardern, der tidligere har afvist at fyre Clark grundet hans afgørende rolle i landets håndtering af coronakrisen, siger torsdag, at hun er enig i hans beslutning.

Der er parlamentsvalg i New Zealand 19. september. De seneste meningsmålinger viser, at Arderns Arbejderparti er langt foran partiets rival, Nationalpartiet.

Senest har den offentlige tillid til premierministeren dog lidt et knæk som følge af flere fejl i coronahåndteringen.

I begyndelsen af juni annoncerede Jacinda Ardern, at New Zealand havde elimineret coronavirusset, skønt hun advarede om risikoen for nye tilfælde, når restriktionerne blev løftet.

Blot få dage efter blev det afsløret, at to kvinder, som var ankommet fra Storbritannien, havde fået lov til at komme ud af deres karantæne for tidligt.

De to blev løsladt fra deres karantæne uden at blive testet for virusset, selv om de havde milde symptomer.

De blev senere testet positive.

Jacinda Ardern har udnævnt uddannelsesminister Chris Hipkins til fungerende sundhedsminister indtil valget i september.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

Annonce