Annonce
Udland

Ni personer dræbt i to skyderier i Hanau i Tyskland

Politibetjente ses nær en beskadiget bil efter skyderiet i Hanua, der ligger cirka 20 kilometer fra Frankfurt i den vestlige del af Tyskland. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

En mand med højreekstreme holdninger har i alt dræbt 11 personer, herunder sin mor og sig selv, i Tyskland.

Otte mennesker blev onsdag aften dræbt i to skyderier i den tyske by Hanau i delstaten Hessen. Desuden er en niende person, som blev såret af skud, senere død af sine kvæstelser.

Flere af ofrene har udenlandsk baggrund, oplyser myndigheder torsdag formiddag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Skyderierne, som også har efterladt flere såret, udløste en stor politijagt på den skyldige.

Den formodede 43-årige gerningsmand blev senere fundet død i sin bolig. Hans 72-årige mor blev også fundet død i boligen. Våbnet brugt ved skyderierne blev fundet ved siden af den mistænkte.

Formodningen er, at gerningsmanden dræbte sig selv og sin mor, oplyser Peter Beuth, indenrigsminister i den tyske delstat Hessen, ifølge dpa.

Myndigheder oplyser, at der ikke er indikationer på, at der er andre gerningsmænd.

Inklusive gerningsmanden og hans mor er i alt 11 døde efter skyderierne.

Gerningsmanden skal ifølge avisen Bild have efterladt et brev og en video, hvori han udtrykker højreekstreme holdninger.

Beuth bekræfter, at der var fremmedfjendske motiver bag angrebene. Sagen bliver efterforsket som terror, oplyser han.

Ifølge avisen Bild var den formodede gerningsmand tysk statsborger med navnet Tobias R.

I hans bil er der fundet ammunition og geværmagasiner. Manden havde jagttegn, skriver Bild. Det bekræfter minister Peter Beuth.

Det første angreb skete ifølge politiet og lokale medier omkring klokken 22, da en person angreb en vandpibecafé i den centrale del af Hanau. Tre personer blev dræbt foran bygningen ifølge mediet OP-Online.

Vidner har oplyst, at de hørte omkring ti skud.

Derefter flygtede gerningsmanden angiveligt i bil til en bydel ved navn Kesselstadt i den vestlige del af Hanau.

Her ringede han angiveligt på dørklokken til en vandpibecafé og skød og dræbte fem personer, der befandt sig i rygeområdet, beretter Bild.

Ofrene, hvoraf den ene var en kvinde, var ifølge Bild af kurdisk afstamning.

- Ofrene er personer, vi har kendt i årevis, siger barchefens søn til dpa.

Blandt de dræbte er to af stedes ansatte.

Også tyrkere er dræbt under angrebene. Det fortæller en talsperson for den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge dpa. Det vides ikke, hvor mange tyrkere der er tale om.

Hanau, der har næsten 100.000 indbyggere, ligger cirka 20 kilometer fra Frankfurt.

Tyskland har de seneste år lagt jord til flere angreb fra ekstremister, skriver dpa. Et af dem kostede 12 mennesker livet i Berlin i december 2016, da et køretøj blev styret ind i et julemarked.

Især angreb udført af personer eller grupper på den yderste højrefløj er en stigende bekymring for myndighederne, skriver dpa.

I oktober sidste år blev to personer dræbt i et antisemitisk angreb i den østtyske by Halle.

Og fredag anholdt tysk politi 12 medlemmer af en ekstremistisk højrefløjsgruppe. Anholdelserne skete på mistanke om, at gruppen havde planlagt storstilede angreb på moskéer.

Politiet har afspærret områderne nær de to steder, hvor ni mennesker onsdag aften blev dræbt af skud i den tyske by Hanau. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Artikel fra Bild.de
OP Online.de
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Officers are seen near a damaged car after a shooting in Hanau near Frankfurt
    Politibetjente ses nær en beskadiget bil efter skyderiet i Hanua, der ligger cirka 20 kilometer fra Frankfurt i den vestlige del af Tyskland. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
  • Police officers secure an area after a shooting in Hanau near Frankfurt
    Politiet har afspærret områderne nær de to steder, hvor ni mennesker onsdag aften blev dræbt af skud i den tyske by Hanau. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken