Nu stemmer irerne om en af verdens hårdeste abortlove

For første gang siden abortforbuddet blev skrevet ind i den irske forfatning for 35 år siden, skal 3,2 millioner irere fredag stemme om, hvorvidt det er tid til en ny lovgivning på området.

Irland, der er stærkt katolsk, har en af verdens strengeste abortlovgivninger. I dag er det kun muligt at få foretaget en abort, hvis den gravides liv er i fare.

Siden 1980 er mere end 150.000 irske kvinder derfor rejst til England og Wales for at få foretaget en abort, viser tal fra det britiske sundhedsministerium.

Blandt dem er kvinder, der er gravide efter voldtægt eller incest samt kvinder, hvis fostre har sjældne sygdomme og ikke vil overleve.

Abortforbuddet blev skrevet ind i forfatningen efter en folkeafstemning i 1983, men abort har været ulovligt siden statens oprettelse i 1922.

Abortdebatten blev genåbnet, efter at en 31-årig gravid kvinde døde på et hospital i Irland i 2012. Forinden havde lægerne nægtet at foretage en abort, som sandsynligvis ville have reddet kvindens liv.

Året efter afgjorde en højesteretsdom, at abort udelukkende er tilladt, hvis morens liv er i fare.

Men den nuværende lovgivning betyder ifølge Amnesty International, at mange læger først tør udføre en abort, når kvindens liv er yderst kritisk.

Læger, der hjælper med at udføre aborten, risikerer nemlig fængsel i op til 14 år. Og det sætter de gravides liv på spil, mener FN og Amnesty International.

Forud for folkeafstemningen fredag har både ja- og nej-siden kæmpet for at få befolkningen over på deres side.

Store protester, kontroversielle videoer og følelsesladede vidnesbyrd har præget valgkampen.

Hvis irerne stemmer ja, kan den siddende regering ændre lovgivningen og i stedet sætte aborten fri op til 12. uge som i Danmark.

Til sammenligning tillader briterne abort helt op til 24. svangerskabsuge.

Valgstederne lukker klokken 23 fredag, og det endelige resultat forventes lørdag morgen.