Annonce
Udland

Nyheder fra udlandet i kort form

Trump om Sessions: Jeg har ingen justitsminister

WASHINGTON: - Jeg har ingen justitsminister. Sådan lyder USA's præsident Donald Trump seneste kritik af Jeff Sessions i et interview med The Hill.

Selv om det ikke er første gang, at præsidenten kritiserer justitsministeren, så mener flere republikanere ifølge mediet, at de hårde ord kan være et tegn på, at Sessions' dage i Trumps regering kan være talte.

Donald Trump har flere gange kritiseret Jeff Sessions for at erklære sig inhabil i specialanklager Robert Muellers undersøgelse af Ruslands formodede indblanding i det amerikanske valg.

Donald Trump gentager i interviewet med The Hill kritikken af Sessions og siger, at justitsministeren har været meget "uretfærdig", og at han er meget "skuffet" over Sessions.

Jeff Sessions har endnu ikke kommenteret præsidentens udtalelser.

EU-ledere melder om stilstand i brexitforhandlinger

SALZBURG: EU-lederne måtte gå tomhændet fra onsdagens uformelle topmøde i Salzburg, hvor brexit var et af hovedtemaerne.

Her fik Storbritanniens premierminister, Theresa May, blandt andet mulighed for at holde tale om det britiske exit fra unionen.

- På dette stadie står det helt stille. Der er ingen fremskridt, sagde Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, til Reuters.

Heller ikke i spørgsmålet om den irske grænse nåede EU-lederne videre i forhandlingerne på mødet i den østrigske by.

- Der er ingen fremskridt på grænsespørgsmålet. Vi må se, hvad der kommer ud af 27-forhandlingerne, sagde Slovakiets premierminister, Peter Pellegrini.

Han henviser til forhandlinger torsdag, hvor Theresa May ikke deltager.

Pompeo foreslår møde med nordkoreansk minister

WASHINGTON: USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, tilbyder at mødes med sin nordkoreanske modpart i New York i næste uge.

Meldingen kom, blot få timer efter at Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, havde mødtes i Pyongyang.

På det koreanske topmøde blev de to ledere blandt andet enige om rammerne for en afvikling af et af Nordkoreas testanlæg for ballistiske missiler.

Nordkorea tilbyder også at lukke ned for styrets hovedcenter for atomforskning - dog på betingelse af, at USA gør det samme.

I en meddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium hedder det, at USA er "klar til omgående at indgå i forhandlinger for at forvandle" forholdet mellem de to lande.

Trump uddeler mad i orkanramt delstat

New Bern: Præsident Donald Trump var onsdag med til at uddele mad og trøstende ord i en baptistkirke i New Bern i North Carolina, som er blevet ramt af oversvømmelser i forbindelse med orkanen Florence, som har kostet mindst 37 mennesker livet.

Trumps kortege kørte gennem en del af katastrofeområdet, hvor der svømmede sofapuder, madrasser og væltede træer rundt i de oversvømmede gader.

Trump udvekslede ord og håndtryk med mange af ofrene, da han gik ned gennem en gade, hvor det flød med ødelagte møbler, grene og affald.

- Amerika sørger sammen med Jer, sagde præsidenten, da han var med til at uddele hotdogs og kram til ofrene for naturkatastrofen.

Blæst tog campingvogn ved irsk klippe - kvinde dræbt

DUBLIN: En schweizisk kvinde omkom, da den campingvogn, som hun befandt sig i, blev blæst ud over en klippe på Irlands vestkyst.

Kvinden, som var i 50'erne, blev fundet omkommet på en strand ved landsbyen Claddaghduff i Galway, oplyste politiet.

Campingvognen stod parkeret på en campingplads i amtet Galway, da den blev taget af vinden onsdag morgen.

Samtidig blev en mand dræbt i Nordirland af et træ, der væltede.

Ulykkerne skete under en voldsom storm, der har fået navnet Ali, og som har vindstød på over 140 kilometer i timen. Uvejret har medført strømafbrydelser for over 126.000 husstande.

Grækenland flytter 2000 asylsøgere fra ø

ATHEN: Grækenland forpligter sig til at flytte 2000 asylsøgere væk fra de overfyldte flygtningelejre på den græske ø Lesbos til fastlandet, hvor deres sager vil blive vurderet.

Det sker efter voldsom kritik fra en række nødhjælpsorganisationer. Læger uden Grænser har kaldt situationen på øen katastrofal og beretter om adskillige selvmordsforsøg blandt børn.

Talsmand for den græske regering, Dimitris Tzanakopoulos, sagde tirsdag, at asylsøgere vil blive flyttet fra Moria-lejren, der i øjeblikket huser 9000 mennesker, men kun er bygget med en kapacitet på 3000.

- Situationen i Moria er i særdeleshed svær. Man har nået en grænse, sagde han talsmanden.

Rusland: Taliban vil forhandle fred

MOSKVA: Taliban er parat til at deltage i multilaterale fredsforhandlinger om Afghanistan i Moskva. Det udmeldte Ruslands udenrigsministerium onsdag, rapporterer nyhedsbureauet RIA.

Den afghanske viceudenrigsminister ventes torsdag til Moskva for at drøfte datoer for fredsforhandlinger.

Rusland har tidligere inviteret 12 lande og Taliban til Moskva for at deltage i fredsforhandlinger den 4. september, men fredskonferencen blev udsat efter anmodning fra den afghanske præsident, Ashraf Ghani.

Taliban gennemførte mandag en række angreb på kontrolposter, politistationer og militære baser forskellige steder i Afghanistan og dræbte mindst 27 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne.

Instruktør nægter sig skyldig i voldtægt

STOCKHOLM: Byretten i Stockholm indledte onsdag retssagen mod teaterinstruktøren Jean-Claude Arnault, der er tiltalt for to voldtægter af én kvinde i 2011. Han nægter sig skyldig.

Sagen har fået stor omtale i Sverige, da det var Arnault, der i november 2017 var centrum i skandalen, som ramte Det Svenske Akademi. Her anklagede 18 kvinder ham for seksuelle krænkelser og overgreb.

Sagen har udløst en krise i akademiet, som blandt andet uddeler Nobels litteraturpris. Årets prisuddeling er udskudt til næste år. Derudover er otte medlemmer ud af 18 trådt ud af akademiet.

Kvinden afgav forklaring for lukkede døre onsdag, så offentligheden har ikke kendskab til hendes forklaring.

Magasin taber sag om fotos af hertuginde

PARIS: Det franske magasin Closer har tabt en ankesag om fotos af en topløs hertuginde Kate, der blev bragt i 2012.

En domstol i Frankrig har således besluttet at opretholde to bøder på 45.000 euro - cirka 335.000 danske kroner - for at bringe billederne af den solbadende hertuginde.

Bøderne er givet til redaktør Laurence Pieau og udgiver Ernesto Mauri.

Billederne blev taget i september 2012, hvor den britiske prins William og hertuginden var på ferie i Sydfrankrig. De slappede af ved en pool på et slot.

Det udløste harmfulde reaktioner fra den britiske kongefamilie, og parret selv reagerede med "vrede og vantro".

Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster