cookie-og-privatlivspolitik
Det går for langsomt med at opsætte den nødvendige infrastruktur til energikilder på havet, skriver EU-Parlamentets Morten Helveg Petersen i en rapport. Han er parlamentets chefforhandler på området, og torsdag besøger kommissionsformand Ursula von der Leyen et dansk anlæg i Avedøre, der ifølge parlamentarikeren er et svar på, hvad fremtiden skal bringe i større skala. (Arkivfoto).
Det går for langsomt med at opsætte den nødvendige infrastruktur til energikilder på havet, skriver EU-Parlamentets Morten Helveg Petersen i en rapport. Han er parlamentets chefforhandler på området, og torsdag besøger kommissionsformand Ursula von der Leyen et dansk anlæg i Avedøre, der ifølge parlamentarikeren er et svar på, hvad fremtiden skal bringe i større skala. (Arkivfoto).
Foto: Phil Noble/Reuters

Udland

Nysgerrig EU-boss besøger dansk svar på stor klimaudfordring

Det er vigtigt, at Ursula von der Leyen besøger anlæg i Avedøre, siger EU-chefforhandler for havvindsstrategi.




17. juni 2021 kl. 14:56 Af Ritzau

Politisk er store mål for reduktion af CO2 for længst truffet, men det halter med opbygningen af de praktiske løsninger, der skal sikre målets indfrielse.

Torsdag besøger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et af de projekter, som delvist kan lede Europa på rette vej:

Ørsteds brintprojekt i Avedøre, hvor man omdanner strøm fra havmøller til brint, som skal bruges i vejtransporten.

- Det er vigtigt, at Ursula von der Leyen ser det med egne øjne, så hun kan gå ind i den kamp, siger EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R).

Helveg er chefforhandler på EU-Parlamentets strategi for havvind. Han har netop færdigarbejdet en rapport, som nu skal forhandles i EU-Parlamentet.

Annonce

Det centrale budskab er, at det går for langsomt. Alt for langsomt. Tempoet i installeringerne skal være fire gange så højt, skriver forhandleren i sin rapport.

Også i Danmark går det for langsomt. Han peger på de danske energiøer, der ifølge Energinet skal være klar om ti år.

- Det er simpelthen for sent. Det er et meget godt eksempel på, at hvis vi selv skal indfri en 2030-målsætning, så skal vi fremrykke det. Så er vi nødt til at forholde os til alt det, der skal ske inden 2030, siger han.

I EU er man enige om, at CO2 skal reduceres med mindst 55 procent i 2030 målt i forhold til udledningen i 1990, som er FN-standard.

Morten Helveg Petersen venter en kamp med medlemslande, som "ser det som et nulsumsspil, hvor det tager ressourcer fra andre ting". Det er han uenig i.

Annonce

- Det er vigtigt, at von der Leyen ser det med egne øjne i dag. For det kræver en masse overtalelsesevner og en masse hårde kampe, når vi når dertil, siger EU-parlamentarikeren.

EU-Parlamentets chefforhandler står ikke alene med synspunktet om, at der skal meget mere tempo i processen. En frisk rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) konkluderer om EU's mål for klimaneutralitet.

"Vejen til nulemissioner snævres ind: Det vil kræve omfattende udrulning af alle tilgængelige teknologier for ren og effektiv energi omgående", skriver agenturet i rapporten.

I EU-Parlamentet kæmper den danske chefforhandler med kolleger fra mange EU-lande, særligt i øst og syd.

De kæmper for "gamle strukturer". De forsvarer industrier, som "forsøger at holde fast i det bestående".

Annonce

- Der er mange, der betragter det her som en nordeuropæisk ting. Og det bliver en af udfordringerne i det kommende år at få kolleger i andre lande med, siger han.

I forhold til EU-Kommissionen er det ifølge Morten Helveg Petersen vigtigt, at man får styr på alle tilladelser, så man kan sikre udrulningen af den store infrastruktur, der skal til, for at man kan udnytte vindenergien i Nordsøen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

AF: KENNETH WINTHER

Storstrøm Fængsel bløder... 03. juli 2021 kl. 09.56

Annonce

ANNONCE