Annonce
Udland

Øjenvidner forsøgte at redde sårede i newzealandske moskéer

Vidner til angrebene mod to moskéer i New Zealand så, at folk blev dræbt omkring dem.

Der var fredeligt og helt stille under fredagsbønnen i Al Noor-moskéen i den newzealandske by Christchurch, inden moskéen blev angrebet.

Det fortæller et øjenvidne, Ramzan. Han befandt sig i moskéen, da stilheden omkring klokken 13.40 lokal tid pludselig blev brudt af skudsalver. Det skriver The Guardian.

- Det startede i det store rum. Jeg var i det tilstødende lokale, så jeg så ikke, hvem der skød, fortæller det mandlige vidne, som sidder i kørestol.

- Jeg så mennesker løbe ud mod det rum, hvor jeg var. Og jeg så, at nogle havde blod på kroppen, og at nogle humpede, fortæller vidnet til journalister.

Det var i det øjeblik, at han blev klar over, at situationen var meget alvorlig.

Politiet i New Zealand melder fredag om 49 dræbte.

Det er oplyst, at 41 af ofrene blev dræbt i moskéen Masjid al Noor i den centrale del af Christchurch. Syv andre blev skudt og dræbt i Linwood Ave-moskéen, tre af dem uden for bygningen.

Ramzan fortæller, at skuddene i al Noor-moskéen blev ved i "seks minutter eller mere".

- Jeg kunne høre skrig og gråd. Jeg så mennesker falde døde om, og nogle løb væk. Jeg er i kørestol, så jeg kunne ikke komme nogen vegne.

Efter at skyderiet var ophørt, skubbede Ramzan sig selv ind i moskéen, hvor han forsøgte at hjælpe tilskadekomne.

BBC interviewer en stærkt berørt kvinde, som kom kørende i nærheden af en af moskéerne, da skudangrebet stod på.

Hun fortæller til en BBC-journalist, at hun så kugler flyve forbi sin bil, og at mennesker blev ramt.

Det kvindelige øjenvidne, hvis navn ikke er oplyst, stoppede sin bil og lænede sig til siden for at undgå at blive ramt.

Hun steg ud af bilen for at hjælpe en tilskadekommen person, som lå på jorden. Hun fortæller, at hun trak ham om bag bilen for at komme i sikkerhed for skuddene.

Hun kæmpede hårdt for at lægge pres på den tilskadekomne mands blødning.

- Jeg rystede, og jeg var bange, fortæller hun.

- Det værste var, at vi kunne høre ambulancerne, men de kunne ikke komme frem til os.

Til sidst kom hjælpen frem, og den blødende mand blev kørt på hospitalet.

Vidnet fortæller, at hun kunne se flere personer, som var kommet svært til skade. Men hun kunne ikke komme hen til dem af frygt for skud.

- Jeg er 66 år, og jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville opleve noget som dette. Ikke i New Zealand, siger hun grædende.

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Bil i brand på motorvejen

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan