Trods en sølle støtte i befolkningen står fagforeningerne sammen mod den franske regerings store reformer.
De franske fagforeninger rejser sig tirsdag i samlet flok mod præsident Emmanuel Macron.
Præsidenten har varslet store reformer, og de kaldes et "angreb" på forvaltningen og de offentligt ansattes økonomiske sikkerhed.
Det er tredje dag med omfattende strejker og demonstrationer i den offentlige sektor, siden Macron sidste år blev valgt til at lede landet.
De omfattende reformer kan dog ikke komme som en overraskelse for franskmændene. Præsidenten har ikke lagt skjul på, at han vil reformere det franske samfund, så det vil kunne mærkes.
Målet er at skabe en bæredygtig nationaløkonomi.
Alle fagforeninger, der repræsenterer forvaltningen, støtter strejken tirsdag. Sammenholdet mellem de forskellige faggrupper er ikke set større i ti år.
Blandt andet skoler, børnehaver og flytrafikken er påvirket af strejken.
I den offentlige transport er der også afbrydelser på grund af strejkerne.
Tirsdag aften tager ansatte i togselskabet SNCF fat på en fuld strejke.
- Takket være statsforvaltningen står alle fagforeninger i landet sammen, siger Bernadette Groison fra fagforeningen FSU.
Det viser ifølge Groison, "hvor meget der er på spil".
Regeringen har varslet reformer fra næste år. De vil føre til en større andel midlertidige ansættelser i dele af staten. Der skal skæres 120.000 job i 2022 ud af i alt 5,6 millioner.
Der er allerede indført stop for lønstigninger.
Mange i den offentlige sektor frygter, at regeringen vil fratage dem deres særlige status med ansættelser for livet. Det er allerede sket for nyansatte i SNCF.
Ifølge flere nationale undersøgelser er opbakningen til strejkerne ikke specielt overbevisende.
49 procent af franskmændene siger ifølge ViaVoice, at de ikke støtter strejkerne, har avisen Le Figaro rapporteret.
Med hensyn til jernbanearbejderne har strejkerne kun støtte fra 42 procent, viser en undersøgelse fra instituttet Ifop. 58 procent mener, at de skal passe deres arbejde.