Annonce
Udland

Omstridt højrefløjsprofil stempler ind i fransk præsidentvalg

Den 63-årige Zemmour, der flere gange er blevet beskrevet som "Frankrigs Donald Trump", har tidligere antydet, at han vil stille op ved det franske præsidentvalg. Han erklærede sig tirsdag som kandidat i en videotale lagt ud på YouTube. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Eric Zemmour går efter præsidentposten. Han siger, at Frankrig må "reddes", og vælgerne ikke kan kende landet.

Den omstridte franske højrefløjspolitiker og kommentator Eric Zemmour har tirsdag meddelt, at han er blandt kandidaterne til præsidentposten ved valget i Frankrig næste år.

Den 63-årige Zemmour, der flere gange er blevet beskrevet som "Frankrigs Donald Trump", har tidligere antydet, at han vil stille op. Han erklærede sig som kandidat i en videotale lagt ud på YouTube.

- Der er nu ikke længere tale om at reformere Frankrig, men om at redde det, sagde han tirsdag og hævdede, at mange af de franske vælgere end ikke kan kende deres eget land.

Han meldte sig som kandidat tirsdag. Meningsmålinger har vist, at han har opbakning nok til at udfordre den siddende præsident, Emmanuel Macron, samt højrefløjslederen Marine Le Pen ved valget 10. april næste år.

Kritikere kalder Zemmour "racistisk". Hans tilhængere ser ham som en forkæmper for traditionelle franske værdier.

Antifascister og fagforeningsgrupper har planlagt en protestmarch mod Zemmour i weekenden.

Adskillige medlemmer af Zemmours indercirkel var allerede tidligere begyndt at bruge hashtagget #Zemmourcandidat (Zemmourkandidat, red.) på Twitter.

Eric Zemmour har to domme for hadefulde ytringer bag sig.

Han håber, at hans budskab om at bremse immigration og islam i Frankrig vil tale til konservative i et land, der er præget af racemæssige og religiøse spændinger.

Han er en af Frankrigs mest kendte og kontroversielle kommentatorer. Han har blandt andet slået sit navn fast ved at advare om muslimernes "kolonisering" af landet.

Zemmour mener, at islam er "uforenelig" med franske værdier.

Marine Le Pen lader dog ikke til at føle sig truet af sin højreradikale rival.

- Jeg tror, at han ender under ti procent, sagde hun i forrige uge.

- Med den vold og brutalitet han udtrykker, får han mit projekt til at fremstå endnu mere fornuftigt og gennemførligt.

Præsident Emmanuel Macron har endnu ikke meddelt, om han går efter en anden femårsperiode. Det ventes dog i vid udstrækning, at han gør.

I midten af oktober blev Paris' borgmester, Anne Hidalgo, nomineret som præsidentkandidat for det franske socialistparti.

  • FRANCE2022-POLITICS-ELECTION-ZEMMOUR
    Den 63-årige Zemmour, der flere gange er blevet beskrevet som "Frankrigs Donald Trump", har tidligere antydet, at han vil stille op ved det franske præsidentvalg. Han erklærede sig tirsdag som kandidat i en videotale lagt ud på YouTube. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken