Annonce
Udland

Over 1400 delfiner dræbt på Færøerne i en aktion

Hundredvis kortnæbede delfiner, der er kendt som hvidsider eller hvidskævinger, er blevet dræbt på Færøerne ved en enkelt aktion, som bliver stærkt kritiseret af miljøgrupper. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Antallet af dræbte delfiner og billeder af blodrødt hav har udløst debat om den traditionelle hvaljagt.

Hundredvis kortnæbede delfiner, der er kendt som hvidsider eller hvidskævinger, er blevet dræbt på Færøerne ved en enkelt aktion, som bliver stærkt kritiseret af miljøgrupper.

Det færøske radio og tv, Kringvarp Føroya (KVF), rapporterer, at over 1400 delfiner blev dræbt søndag aften i Skálafjord. Antallet af dræbte delfiner har udløst debat om den traditionelle hvaljagt på Færøerne. Det skriver nyhedsbureauet dpa tirsdag.

Selv et tidligere højtstående medlem fra den færøske forening for hvaljagt siger til KVF, at drab på så stort et antal er overdrevent.

- Det er nu tiden til at tage en alvorlig diskussion om, hvorvidt jagten skal være tilladt, hedder det i udtalelser ifølge dpa, som ikke angiver navnet på det tidligere ledende medlem af foreningen.

Miljøorganisationen Sea Shepherd har lagt videooptagelser ud på Facebook af det blodrøde vand i fjorden, hvor 1428 hvidsidede delfiner blev dræbt af mænd og trukket op på en strand.

Miljøgruppen siger, at der aldrig tidligere er blevet dræbt et så stort antal delfiner ved en enkelt aktion på Færøene.

- En hvidside er et smukt pattedyr, som man kan beundre - og ikke skal se blive trukket op på en blodig strand, skriver en kritiker på Facebook.

- Jagten er meningsløs og forårsager åbenlyst store lidelser hos dyrene. Her blev en grænse overskredet og en ny dimension i jagten nået, hedder det i en anden kritik fra havbeskyttelsesorganisationen OceanCare.

Hvalfangst fandt sted på Færøerne allerede i vikingetiden. Grindehvaler eller delfiner blev drevet ind i en fjord eller bugt og slagtet, hvorefter kødet blev fordelt mellem deltagerne.

Ifølge optællinger på Færøerne blev der i 2020 i alt dræbt 576 grindehvaler samt 35 hvidsider eller kortnæbede delfiner. Tallet på over 1400 dræbte delfiner er dermed usædvanligt højt.

  • Faeroe Islands Dolphins
    Hundredvis kortnæbede delfiner, der er kendt som hvidsider eller hvidskævinger, er blevet dræbt på Færøerne ved en enkelt aktion, som bliver stærkt kritiseret af miljøgrupper. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken