cookie-og-privatlivspolitik
En kvinde får et vaccinestik i det vestlige Frankrig. EU har et mål om, at syv ud af ti voksne skal være færdigvaccineret i løbet af sommeren. (Arkivfoto).
En kvinde får et vaccinestik i det vestlige Frankrig. EU har et mål om, at syv ud af ti voksne skal være færdigvaccineret i løbet af sommeren. (Arkivfoto).
Foto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix

Udland

Over halvdelen af alle voksne i EU er færdigvaccineret

- Vi er nu blandt de regioner i verden, som har vaccineret flest, siger talskvinde for EU-Kommissionen.




22. juli 2021 kl. 18:05 Af Ritzau

Det går den rigtige vej med udrulningen af vacciner mod covid-19 i EU, hvor 200 millioner borgere er blevet færdigvaccineret.

Det svarer til mere end halvdelen af den voksne befolkning i EU, oplyser talskvinde for EU-Kommissionen Dana Spinant torsdag.

Men målet om, at syv ud af ti voksne EU-borgere skal være færdigvaccineret i løbet af sommeren, er endnu ikke nået.

- 54,7 procent af den voksne befolkning er færdigvaccineret med enten to vaccinedoser eller en dosis fra Johnson & Johnson. 68,4 procent af voksne i EU har allerede fået deres første dosis.

- Vi er nu blandt de regioner i verden, som har vaccineret flest. Men det er vigtigt, at denne udvikling fortsætter på en mere balanceret måde, så der ikke opstår lommer, hvor virusset kan sprede sig og mutere, siger Dana Spinant.

Annonce

EU's vaccineudrulning begyndte langsommere end i Storbritannien og USA på grund af mangel på leverancer. Det medførte stor kritik i begyndelsen af året.

Særligt EU-Kommissionen, som koordinerer bestillingen af vacciner for de 27 medlemslande, fik en hård medfart.

Men siden er der kommet mere fart på både leveringerne og mængden af vaccinestik i medlemslandene.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kunne 10. juli meddele, at EU nu havde nok doser til at vaccinere mindst 70 procent af den voksne befolkning i løbet af juli.

I Danmark har flere end fire millioner borgere fået mindst et stik med en coronavaccine.

Annonce

Det svarer til 68,67 procent af den danske befolkning. Næsten 2,8 millioner borgere - lidt over 47 procent af befolkningen - er færdigvaccinerede.

Det går anderledes langsomt med vaccinerne i Afrika. Afrikas Center for Sygdomskontrol og -forebyggelse oplyser torsdag ifølge nyhedsbureauet dpa, at 1,39 procent af den afrikanske befolkning på godt 1,2 milliarder er færdigvaccineret.

Forhåbningen er ifølge John Nkengasong, direktør for sundhedsmyndigheden, at mindst 25 procent er vaccineret inden 2022. Et tidligere mål om 60 procent er imidlertid urealistisk, vurderer han.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

Annonce

ANNONCE