Annonce
Udland

Parlament vil åbne sortliste over skattely for EU-lande

Advokatfirmat Mossack Fonseca i Panama blev i 2016 centrum for en en global skattelysag, som omfattede toppolitikere og rigmænd fra hele verden. Nu vil EU-Parlamentet skærpe kriterierne for en EU-sortliste, så flere lande i verden - også i EU - kan skrives op på listen over skattely. Foto: Bobby Yip/Reuters

Alle skattejurisdiktioner med selskabsskattesats på nul procent skal ifølge forslag oplistes på sort EU-liste.

En række EU-lande hører hjemme på EU's sortliste over skattely, mener flere partier i Europa-Parlamentet, hvor et stort flertal nu opfordrer til at bane vejen for, at det kan ske.

Europa-Parlamentet har torsdag vedtaget en beslutning, der opfordrer til, at der strammes op på kriterierne for skattelylisten, der har eksisteret siden 2017.

Blandt andet skal medlemslande i EU bedømmes efter samme kriterier som tredjelande. De bør også kunne betragtes som skattely.

Rapporten blev stemt igennem med massivt flertal. 587 af parlamentets 705 medlemmer stemte for.

- Jeg er utroligt stolt og glad for, at skatteudvalgets rapport blev stemt igennem med så stort og bredt et flertal, siger Kira Marie Peter-Hansen (SF).

- Parlamentet kommer med en klar opfordring til, at skattelylisten skal revideres, og at lande ikke kan snige sig uden om, bare fordi de ligger i EU.

Også Nikolaj Villumsen (EL) stemte for resolutionen. Han har arbejdet for, at EU-lande også skal kunne optages på listen.

- Derfor er jeg selvfølgelig enormt glad for, at det lykkedes at få gennemført det, der må kaldes et nybrud i kampen mod skattely i EU-Parlamentet, siger Villumsen i en skriftlig kommentar.

Ifølge resolutionen er kriterierne for optagelse på listen utilstrækkelige, og processen er for uigennemskuelig.

Listen hedder formelt "EU-liste over ikke samarbejdsvillige jurisdiktioner". Den har haft en virkning, erkendes det. Men alt for begrænset. Den er for ineffektiv, hedder det i beslutningen.

De lande, der står på listen, "dækker kun to procent af de globale tab af skatteindtægter".

- Vedtagelsen er ikke bindende, og derfor er det fuldstændig afgørende, at regeringen i Danmark og i andre lande bakker op om et opgør med skattely. Det er der, at bolden ligger nu. Og jeg synes, at det er på tide, at regeringen sparker den i mål, siger Nikolaj Villumsen.

Finansminister Nicolai Wammen (S), som aktuelt er på forældreorlov, sagde i oktober 2019 til Ritzau, at regeringen "ville arbejde stenhårdt" på, at "kriterierne skal være så skrappe som muligt".

Han har siden taget det op på møder med EU-landenes finansministre.

Der er flere eksempler på, at store internationale virksomheder har indgået for dem yderst fordelagtige skatteaftaler med EU-lande. Nogle har sikret sig ordninger, hvor de har betalt tæt på nul procent.

- Det er helt afgørende, at vi får nogle stærkere kriterier for listen, så lande ikke længere kan tilbyde virksomheder nulprocentsskattesatser og lade skattekroner fosse ud af velfærdssamfundet, siger Kira Marie Peter-Hansen.

I beslutningen hedder det blandt andet, at alle jurisdiktioner med en selskabsskattesats på nul procent, eller uden skat på selskabers overskud, automatisk bør opføres på den sorte liste.

Dansk Erhverv siger, at det vil skade dansk erhvervsliv, hvis kriterierne strammes. Det skyldes, at Danmark vil opsige aftaler om at undgå dobbelt beskatning (DBO) med lande på sortlisten.

- Uden en DBO påfører man ofte virksomheder ekstra omkostninger i form af skatter og administration, siger skattepolitisk chef Jacob Ravn.

Han mener, at EU-Parlamentet udviser "ringe forståelse for europæiske virksomheders globale konkurrenceevne".

  • The company logo of Mossack Fonseca is seen inside the office of Mossack Fonseca
    Advokatfirmat Mossack Fonseca i Panama blev i 2016 centrum for en en global skattelysag, som omfattede toppolitikere og rigmænd fra hele verden. Nu vil EU-Parlamentet skærpe kriterierne for en EU-sortliste, så flere lande i verden - også i EU - kan skrives op på listen over skattely. Foto: Bobby Yip/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt