Parlament vil åbne sortliste over skattely for EU-lande

En række EU-lande hører hjemme på EU's sortliste over skattely, mener flere partier i Europa-Parlamentet, hvor et stort flertal nu opfordrer til at bane vejen for, at det kan ske.

Europa-Parlamentet har torsdag vedtaget en beslutning, der opfordrer til, at der strammes op på kriterierne for skattelylisten, der har eksisteret siden 2017.

Blandt andet skal medlemslande i EU bedømmes efter samme kriterier som tredjelande. De bør også kunne betragtes som skattely.

Rapporten blev stemt igennem med massivt flertal. 587 af parlamentets 705 medlemmer stemte for.

- Jeg er utroligt stolt og glad for, at skatteudvalgets rapport blev stemt igennem med så stort og bredt et flertal, siger Kira Marie Peter-Hansen (SF).

- Parlamentet kommer med en klar opfordring til, at skattelylisten skal revideres, og at lande ikke kan snige sig uden om, bare fordi de ligger i EU.

Også Nikolaj Villumsen (EL) stemte for resolutionen. Han har arbejdet for, at EU-lande også skal kunne optages på listen.

- Derfor er jeg selvfølgelig enormt glad for, at det lykkedes at få gennemført det, der må kaldes et nybrud i kampen mod skattely i EU-Parlamentet, siger Villumsen i en skriftlig kommentar.

Ifølge resolutionen er kriterierne for optagelse på listen utilstrækkelige, og processen er for uigennemskuelig.

Listen hedder formelt "EU-liste over ikke samarbejdsvillige jurisdiktioner". Den har haft en virkning, erkendes det. Men alt for begrænset. Den er for ineffektiv, hedder det i beslutningen.

De lande, der står på listen, "dækker kun to procent af de globale tab af skatteindtægter".

- Vedtagelsen er ikke bindende, og derfor er det fuldstændig afgørende, at regeringen i Danmark og i andre lande bakker op om et opgør med skattely. Det er der, at bolden ligger nu. Og jeg synes, at det er på tide, at regeringen sparker den i mål, siger Nikolaj Villumsen.

Finansminister Nicolai Wammen (S), som aktuelt er på forældreorlov, sagde i oktober 2019 til Ritzau, at regeringen "ville arbejde stenhårdt" på, at "kriterierne skal være så skrappe som muligt".

Han har siden taget det op på møder med EU-landenes finansministre.

Der er flere eksempler på, at store internationale virksomheder har indgået for dem yderst fordelagtige skatteaftaler med EU-lande. Nogle har sikret sig ordninger, hvor de har betalt tæt på nul procent.

- Det er helt afgørende, at vi får nogle stærkere kriterier for listen, så lande ikke længere kan tilbyde virksomheder nulprocentsskattesatser og lade skattekroner fosse ud af velfærdssamfundet, siger Kira Marie Peter-Hansen.

I beslutningen hedder det blandt andet, at alle jurisdiktioner med en selskabsskattesats på nul procent, eller uden skat på selskabers overskud, automatisk bør opføres på den sorte liste.

Dansk Erhverv siger, at det vil skade dansk erhvervsliv, hvis kriterierne strammes. Det skyldes, at Danmark vil opsige aftaler om at undgå dobbelt beskatning (DBO) med lande på sortlisten.

- Uden en DBO påfører man ofte virksomheder ekstra omkostninger i form af skatter og administration, siger skattepolitisk chef Jacob Ravn.

Han mener, at EU-Parlamentet udviser "ringe forståelse for europæiske virksomheders globale konkurrenceevne".