cookie-og-privatlivspolitik
En 37-årig mand med dansk statsborgerskab er anholdt og sigtet i forbindelse med et angreb onsdag aften i den norske by Kongsberg, hvor fem blev dræbt.
En 37-årig mand med dansk statsborgerskab er anholdt og sigtet i forbindelse med et angreb onsdag aften i den norske by Kongsberg, hvor fem blev dræbt.
Foto: Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix

Udland

Politi: Anholdt dansk statsborger erkender forholdene i drabssag

Der blev brugt andre våben ud over bue og pil i angreb i Kongsberg, oplyser norsk politi til NTB.




14. oktober 2021 kl. 08:17 Af Ritzau

Politiadvokat Ann Irén Svane Mathiassen oplyser torsdag morgen, at den anholdte 37-årige danske statsborger "erkender forholdene".

Fem personer blev onsdag aften dræbt i den norske by Kongsberg, mens to blev alvorligt såret, da en mand begyndte at skyde efter folk med bue og pil.

En mand med dansk statsborgerskab blev efterfølgende anholdt og sigtet af politiet i forbindelse med angrebet.

Politiet oplyser til nyhedsbureauet NTB, at der også blev brugt andre våben i tillæg til bue og pil. Men hvilke våben er uvis.

- Han erkender forholdene. At det er ham, som har gennemført handlingerne, som han er sigtet for, siger politiadvokat Ann Irén Svane Mathiassen til TV 2 Norge.

Annonce

- Men hvorvidt han erklærer sig skyldig, må vi afvente.

Politiadvokaten oplyser videre, at han er kendt af politiet.

- Der er tale om flere forskellige sager.

Desuden bekræfter hun tidligere meldinger i norske medier om, at den sigtede har været i kontakt med sundhedsvæsenet flere gange.

Den 37-årig mand har boet i Kongsberg i flere år. Byen ligger syd for hovedstaden Oslo.

Annonce

Klokken 10.00 holdes der pressemøde om sagen på politistationen i Tønsberg.

Politiet blev alarmeret klokken 18.13. Klokken 18.47 var den mistænkte anholdt efter en konfrontation, hvor betjente måtte affyre varselskud.

Han blev i løbet af natten afhørt i mere end tre timer, siger mandens forsvarsadvokat Fredrik Neumann til TV 2.

Advokaten oplyser videre, at den 37-årige har dansk mor og norsk far. Han er opvokset i Norge.

- Han samarbejder med politiet og forklarer sig i detaljer om hændelsen og det, han er sigtet for, siger Fredrik Neumann til Ritzau torsdag morgen.

Annonce

Ifølge politiet skulle den 37-årige have handlet alene. Der er stadig ikke meldt noget ud om eventuel motiv.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Bevidst brud af lokalplanen . 22. oktober 2021 kl. 10.21

AF: BOB NIELSEN

Uanstændig magtfuldkommenhed. 22. oktober 2021 kl. 08.09

AF: LINDA SOMMER

Historien bag ”Kultur på recept” 22. oktober 2021 kl. 06.37

AF: TOM AHLQVIST

Helhedsplaner og disses proces. 18. oktober 2021 kl. 13.10

AF: JOHN WENNERWALD

Vi kan mere 17. oktober 2021 kl. 22.02

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

Annonce

ANNONCE