Annonce
Udland

Politioptagelse viser anholdelse af George Floyd i Minneapolis

Videooptagelser fra et kamera, som en politimand i Minneapolis havde fastspændt på kroppen, viser for første gang trin for trin, hvordan George Floyd blev anholdt, inden han kort efter blev kvalt mod asfalten, da en politimand pressede sit knæ mod hans hals. Foto: Brian Snyder/Reuters

- Officer, vær venlig ikke at skyde mig. Jeg beder dig inderligt om at lade være, siger Floyd på politivideo.

Videooptagelser fra et kamera, som en politimand i Minneapolis havde fastspændt på kroppen, viser for første gang trin for trin, hvordan George Floyd blev anholdt, inden han kort efter blev kvalt mod asfalten, da en politimand pressede sit knæ mod hans hals.

Det skriver Daily Mail i netavisen MailOnline.

Protester mod racisme og politivold har stået på, siden Floyd døde i politiets varetægt 25. maj i Minneapolis.

Videooptagelserne viser, at politifolk retter deres skydevåben mod Floyds hoved, hvorefter han grædende bringes over til en af politiets patruljevogne.

Det er første gang, at der offentliggøres optagelser, som viser rædslen, der var malet i Floyds ansigt, i samme øjeblik han blev stoppet af politiet.

Daily Mail har eksklusivt fået fat på optagelserne fra politibetjentene Thomas Lane og Alex Kuengs "bodycams" (kropskameraer).

De to politifolk var med til at foretage den brutale anholdelse.

Floyd døde, efter at politimanden Derek Chauvin i næsten ni minutter pressede hans hals ned mod jorden med sit knæ.

Optagelserne af selve anholdelsen viser, at Floyd med det samme beder om at blive skånet for at blive dræbt eller såret.

- Officer, vær venlig ikke at skyde mig. Jeg beder dig inderligt om at lade være, siger han på optagelsen.

Optagelserne viser også, hvordan Floyd gør modstand og kæmper imod, da politifolkene forsøger at tvinge ham ind p bagsædet af deres patruljevogn. Han siger, at han lider af klaustrofobi og angst.

I videoens begyndelse ses Lane banke på Floyds bilvindue med en lygte. I samme øjeblik Floyd åbner døren, trækker Lane sin pistol og retter den mod den 46-årig Floyd, som beder ham lade være med at skyde.

- Jeg ser dig i øjnene. Vær venlig ikke at skyde mig. Jeg har lige mistet min mor, siger han.

Floyd hulker flere gange, da politifolkene trækker ham ud af bilen og lægger ham i håndjern.

Floyds pårørende har senere sagt, at han havde mentale problemer og var bange for politiet.

Efter at politifolkene forgæves har forsøgt at skubbe Floyd ind i patruljebilen, ligger han pludselig på fortovet med Chauvins knæ i nakken.

Floyd kalder på sin mor og siger, at han ikke kan trække vejret. Hans stemme bliver svagere. Han siger endda, at "jeg kommer sikkert til at dø sådan her".

En dommer i Minneapolis har afgjort, at de 18 minutter lange optagelser kun måtte ses i retsbygningen, men udskrifter fra dem er tidligere offentliggjort.

Politiet var tilkaldt, fordi Floyd havde forsøgt at købe cigaretter med en falsk 20 dollarseddel.

Link til artikel i Daily Mail
  • Demonstrators protest against racial inequality in Boston
    Videooptagelser fra et kamera, som en politimand i Minneapolis havde fastspændt på kroppen, viser for første gang trin for trin, hvordan George Floyd blev anholdt, inden han kort efter blev kvalt mod asfalten, da en politimand pressede sit knæ mod hans hals. Foto: Brian Snyder/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken