EU-landenes skattegab er ifølge rapport på godt 6000 milliarder kroner og skyldes primært skatteunddragelse.
Landene i EU mangler samlet set skatteindtægter for cirka 825 milliarder euro. Det svarer til godt 6000 milliarder kroner. Og skattegabet kan primært tilskrives skatteunddragelse i medlemslandene.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport udarbejdet af Richard Murphy, der er skatteprofessor ved City, University of London og som har skrevet flere bøger om skat.
Rapporten har han udarbejdet for den socialdemokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet.
Det gjorde han også i 2009, og selv om de europæiske statskasser misser store summer penge, så er tallet faktisk faldende.
Fra 2009 til 2015, som er årene rapporten beskæftiger sig med, er skattegabet faldet med 11,8 procent ifølge professorens udregninger.
Ifølge rapporten tyder faldet på, at myndigheder er blevet bedre til effektivt at tackle skatteunddragelse. Dog viser det fortsatte store skattegab, at der også er masser af plads til forbedringer og tiltag.
Jeppe Kofod (S), der er formand for Europa-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg, mener, at skattemyndighederne er blevet bedre til at samarbejde og tackle skattesnyd og -unddragelse igennem de seneste ti år.
Men han mener, at der skal gøres mere for at lukke hullet.
- Tallet er gigantisk stort. Det er heldigvis faldet, og det er godt at være på rette vej. Men der er stadig lang vej igen. Det her tal viser, at det stadig er for nemt at snyde i skat, og at det er et stort problem.
- Den gode nyhed er, at de lovgivninger og reguleringer til at stoppe skatteunddragelse begynder at virke. Den ikke så gode nyhed er, at der stadig er meget arbejde at gøre, siger Jeppe Kofod.
Han mener, at reglerne mod skattesnyd og -unddragelse skal strammes yderligere. Og med politisk vilje kan man lukke hullet hurtigere end hidtil, lyder det.
Som eksempel påpeger han, at tech-giganter som Facebook og Google stort set ikke betaler skat af deres indtjening i Europa. Det er et område, hvor man konkret og hurtigt kan sætte ind ifølge Kofod.
Det bliver allerede diskuteret på EU-niveau, men der er endnu ikke enighed blandt medlemslandene om, hvordan det skal gøres. Danmark er blandt de lande, der hidtil har modsat sig forslaget, der ligger på bordet.