Annonce
Udland

Redningsfolk søger efter overlevende i indiske oversvømmelser

Folk, der har været strandet under oversvømmelserne i Indien, bliver her reddet i byen Kolhapur i den vestlige del af delstaten Maharashtra. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Den indiske delstat Maharashtra er ramt af de værste regnskyl i årtier. Klimaforandringer kan være årsag.

Redningsfolk søger efter overlevende under voldsomme oversvømmelser og jordskred, der har ramt dele af det vestlige Indien.

Mindst 136 personer er døde i vandmasserne, der blev udløst af massiv regn i delstaten Maharashtra.

Det skriver BBC.

Titusindvis af mennesker er blevet flyttet ud af de berørte områder, mens mange nær storbyen Mumbai savnes.

Redningsfolk kæmper for at nå ud til områderne, og jordskred har blokeret flere veje, herunder hovedvejen mellem delstaten Goa og Mumbai.

I stedet har myndigheder indsat helikoptere, dykkere og både for at nå frem til de berørte beboere.

Myndighederne har opfordret folk til at stille sig op på hustage, hvis de er fanget i vandmasserne, så helikoptere kan få øje på dem.

De store vandmængder har også betydet, at hundredvis af huse er blevet skyllet væk, og mange har mistet deres hjem.

Samtidig er flere hundrede landsbyer uden strøm og rent drikkevand.

Der er regntid hvert år i Indien fra juni til september. Men delstatslederen i Goa kalder dette års oversvømmelser for de værste i årtier.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev dele af Maharashtra ramt af op mod 600 millimeter regn på et døgn. I Danmark falder der til sammenligning omkring 750 millimeter regn om året.

Der er mange faktorer, der udløser oversvømmelser, men eksperter siger ifølge BBC, at klimaforandringer forårsaget af global opvarmning gør ekstrem regn mere sandsynligt.

Kraftig regn og oversvømmelser har også ramt Vesteuropa og dele af det centrale Kina de seneste uger, mens USA og Canada kæmper mod en voldsom hedebølge og deraf skovbrande denne sommer.

Det kraftige regnvejr i Indien forventes ifølge meteorologer at fortsætte i Maharashtra de kommende dage.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, siger ifølge BBC, at han er dybt berørt på grund af de mange omkomne, og at han vil yde hjælp til de ramte områder.

Link til citeret artikel fra BBC
  • Folk, der har været strandet under oversvømmelserne i Indien, bliver her reddet i byen Kolhapur i den vestlige del af delstaten Maharashtra. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt