Annonce
Udland

Republikanere overvejer resolution efter Trumps møde med Putin

USA's præsident, Donald Trump, hans russiske modpart, Vladimir Putin, på mandagens pressekonference i Helsinki. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Mange af Trumps partifæller i Kongressen har tilsluttet sig kritikken af præsidenten efter hans udtalelser.

En række republikanske medlemmer af USA's kongres overvejer at vedtage en resolution til støtte for USA's efterretningstjenester. Det erfarer nyhedsbureauet AP.

Det kommer, efter at præsident Donald Trump såede tvivl om sine egne efterretningstjenesters konklusioner om, at Rusland blandede sig i den amerikanske valgkamp forud for præsidentvalget i 2016.

Trumps stærkt kritiserede udtalelser faldt efter et møde med den russiske præsident, Vladimir Putin, mandag.

- Jeg har stor tillid til min efterretningstjeneste, men I skal vide, at præsident Putin ekstremt stærkt og magtfuld afviser det i dag, sagde Trump på pressekonferencen i den finske hovedstad, Helsinki.

Republikaneren Will Hurd fra Texas, som er medlem af Repræsentanternes Hus, siger, at snakken om en resolution har taget fart efter Trumps udtalelser mandag.

- Vil det ændre noget? Formentlig ikke, siger han til tv-stationen CNN.

Resolutioner vedtaget i Kongressen er ikke juridisk bindende, men kan sende et kraftig signal til præsidenten.

En række republikanere har tilsluttet sig kritikken af Trump.

- Præsidenten leder ikke. Vi forhandlede ud fra en position af svaghed i går. Vladimir Putin gik derfra med en sejr, siger den republikanske senator Ben Sasse til tv-stationen CBS.

Et andet republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, Adam Kinzinger, kalder Trumps optræden ved mødet med Putin "meget pinligt".

En af de skarpeste republikanske reaktioner kommer fra senator John McCain, der betegner Trumps bemærkninger i Helsinki som "en af de mest vanærende optrædener for en amerikansk præsident i nyere tid".

Lignende kritik er kommet fra andre republikanske senatorer, der bruger ord som "skamfuld" og "bizar" om Trumps udtalelser.

En af Trumps støtter gennem lang tid, tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, mener, at Trump må forklare sine kommentarer.

- Det er den mest alvorlige fejl i hans præsidentskab og må rettes - omgående, skriver Gingrich på Twitter.

Trump selv vil tirsdag aften dansk tid komme med en udtalelse om det kraftigt kritiserede topmøde med Putin.

Det sker umiddelbart inden et planlagt møde om skattepolitik med medlemmer af kongressen klokken 20 dansk tid, oplyser Det Hvide Hus' talskvinde, Sarah Sanders.

Mindst én senator, Rand Paul, har åbent støttet op om Trump. Han siger i tv-programmet PBS NewsHour, at kritikken er udtryk for "folks had til Trump".

På Twitter takker Trump tirsdag Rand Paul for støtten.

  • TOPSHOT-FINLAND-US-RUSSIA-POLITICS-DIPLOMACY-SUMMIT
    USA's præsident, Donald Trump, hans russiske modpart, Vladimir Putin, på mandagens pressekonference i Helsinki. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd