Annonce
Udland

Rigmands raketaffyring i 10.000 meters højde fejler i debut

Her ses flyet under en såkaldt drop-test af raketten i 2019, hvor raketmotoren ikke blev sat i gang. Foto: Handout./Reuters

Markedet for små satellitter er voksende, og Richard Branson vil med selskabet Virgin Orbit have del i det.

Den første testaffyring af en Virgin Orbit-raket fra et fly i cirka 10.000 meters højde er mandag mislykkedes.

Det oplyser selskabet, der er ejet af den britiske rigmand Richard Branson, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Raketten skulle være gået i kredsløb om Jorden med det mål at kunne sende satellitter afsted - men første affyring blev opgivet efter kort tid.

- Missionen blev afbrudt kort inde i flyvningen. Cosmic Girl og vores mandskab på flyet er i sikkerhed og på vej tilbage til basen, skriver Virgin Orbit på Twitter.

Cosmic Girl er navnet på den omdannede Boeing 747, der bar den cirka 21 meter lange raket, som helt efter planen blev sluppet fri under vingen fra jumbojetten.

Men selv om raketmotoren satte i gang sekunder efter affyringen, var kontrolrummet nødt til at afbryde flyvningen på grund af en "uregelmæssighed", skriver BBC.

Målet med Virgins raketaffyringer er at få del i det voksende marked for små satellitter.

Affyringer fra fly kan potentielt være mere fleksible og billigere end affyringer fra landjorden, da man blot har brug for en start- og landingsbane og ikke en hel affyringsplatform.

Det står endnu ikke klart, præcist hvad der gik galt under affyringen. Men Bransons selskab havde på forhånd advaret om, at den første affyrings chancer for succes var fifty-fifty.

En anden rigmand med store rumambitioner kom dog med trøstende ord.

- Så ked af at høre om det. Kredsløb er vanskeligt. Det tog os fire forsøg med Falcon 1, skriver Elon Musk, ejeren af rumfartsvirksomheden SpaceX.

Musk har store drømme om privat rumfart, og onsdag står SpaceX for en meget omtalt opsendelse af to amerikanske astronauter til Den Internationale Rumstation (ISS).

Virgin-flyet lettede mandag fra en base i Mojave-ørkenen i Californien, og den mislykkede affyring fandt sted over Stillehavet.

Inden testen havde selskabet meddelt, at missionen var "det mest teknisk komplekse, som vi har forsøgt at opnå hidtil", skriver AFP.

- De første få sekunder efter frigivelsen af raketten er dér, hvor det hele skal hænge sammen, lød det.

Efter testen skriver selskabet på Twitter, at det er meget tilfreds med den indsamlede data, også selv om affyringen måtte afbrydes.

At affyre raketter fra fly er ikke et nyt koncept. Raketten Pegasus, som er udviklet af Northrop Grumman-gruppen, har eksisteret siden 1990'erne. Men Virgin Orbit ønsker at lave en billigere udgave.

Branson har også et andet rumfartsselskab, Virgin Galactic, der fokuserer på rumfartsturisme.

Artikel fra BBC
  • Richard Branson''s Virgin Orbit, releases a rocket from underneath the wing of a modified Boeing 747 jetliner during a high-altitude drop test of the launch system for satellites near Mojave, California
    Her ses flyet under en såkaldt drop-test af raketten i 2019, hvor raketmotoren ikke blev sat i gang. Foto: Handout./Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen