Annonce
Udland

Ruslands bevis for USA-støtte til IS er fra videospil

Amerikanerne hjælper Islamisk Stat, hævder russerne. Men det "uomtvistelige bevis" er fra et videospil.

Det russiske forsvarsministerium hævdede tirsdag at have "uomtvisteligt bevis" for, at USA støtter Islamisk Stat i Mellemøsten.

Ministeriets bevis for den alvorlige beskyldning var en række sort-hvide billeder, som angiveligt var taget 9. november nær den syrisk-irakiske grænse.

Men et af billederne stammer i virkeligheden fra et videospil. Det påpeger adskillige brugere på sociale medier, skriver både The Guardian og nyhedsbureauet AFP.

Blandt andet er ét af billederne ifølge The Guardian tilsyneladende et skærmbillede af en reklame for et mobilspil med navnet "AC-130 Gunship Simulator: Special Ops Squadron".

De andre fire billeder er tilsyneladende fra billeder, som blev frigivet i 2016 af det irakiske forsvarsministerium. De viser irakiske luftstyrker bombe Islamisk Stat nær Fallujah.

Det oplyser en gruppe russiske online-efterforskere fra gruppen Conflict Intelligence Team, skriver The Guardian.

Kort efter at billedernes ophav blev afsløret, slettede det russiske forsvarsministerium opslagene på Twitter og Facebook.

Senere erkendte ministeriet, at der var sket en fejl og udsendte endnu engang en række billeder, som "beviste" USA's støtte til Islamisk Stat.

- Forsvarsministeriet undersøger en civil ansat i et af departementerne, som ved en fejl vedhæftede fotografier til forsvarsministeriets udtalelse, lød det ifølge AFP.

Den amerikanske ambassade i Moskva har skrevet på Twitter, at "USA ikke vil bruge tid på tåbelige beskyldninger fra det russiske forsvarsministerium".

- Vi har brug for at fokusere på at udslette vores fælles fjende, tilføjer ambassaden.

Både USA og Rusland kæmper imod Islamisk Stat i Syrien. Men de to lande støtter forskellige sider i konflikten.

Russerne er tætte allierede med det syriske styre og præsident Bashar al-Assad, mens amerikanerne omvendt ønsker at erstatte Assad med en anden leder.

Og den russiske regering har tidligere beskyldt amerikanerne for at "lade som om", de bekæmper Islamisk Stat i Irak ved at lade IS-krigere komme ind i Syrien.

Det har det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, nægtet.

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem