Ruslands ortodokse kirke bryder med åndeligt overhoved

Den russisk-ortodokse kirke har mandag aften erklæret, at man ikke længere anser sig selv som en del af den samlede ortodokse kirke, der har sit hovedsæde i Istanbul.

Bruddet kommer efter patriarken i Konstantinopel, det gamle navn for Istanbul, i torsdags valgte at anerkende den ortodokse kirke i Ukraines ønske om selvstændighed fra patriarkatet i Moskva.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen har vakt vrede i den russisk-ortodokse kirke, og mandag kunne Metropolitan Ilarion, præst og talsmand for Moskva-patriarkatet, erklære, at man "ikke har haft andet valg", end at vende ryggen til patriarken i Istanbul.

Patriarken i Konstantinopel, Bartholomæus I, betragtes som den åndelige leder for de omkring 300 millioner ortodokse kristne.

Ifølge lektor ved Københavns Universitet og forsker i den ortodokse kirkes historie Annika Hvithamar, er den russisk-ortodokse kirkes beslutning "historisk".

- De ortodokse kirker er kendetegnet ved, at de altid holder sammen, og konflikt er sjælden.

- Når man så vælger at bryde nadverfællesskabet med Konstantinopel, så er det tegn på en stor konflikt, siger Annika Hvithamar.

Den ukrainsk-ortodokse kirke har hørt under Moskva siden 1600-tallet, men ifølge Annika Hvithamar har der siden Ruslands annektering af Krim i 2014 været stadigt større krav om selvstændighed.

Og ønsket om selvstændighed er særligt betændt, da Ukraine udgør en tredjedel af menigheden i den russisk-ortodokse kirke, forklarer hun.

- Det er et spørgsmål om territorium, ejendom og selvfølgelig politisk indflydelse.

- Konflikten har ulmet siden Sovjetunionens ophør, men med den nuværende krise mellem de to lande er det blevet et spørgsmål om russisk identitet overfor ukrainsk identitet, siger Annika Hvithamar.

Den russisk-ortodokse patriark i Moskva, Kirill, har kaldt Konstantinopels beslutning for "den største splittelse i kristendommen i tusind år".