Maria Butina brugte sit medlemskab af NRA til at opnå kontakt med ledere i Det Republikanske Parti.
Den sigtede russiske agent Maria Butina, der er anklaget for at infiltrere den amerikanske våbenlobby, har erklæret sig skyldig.
Det skriver CNN og The Guardian på baggrund af retsdokumenter indleveret mandag.
Butina blev i juli anholdt og varetægtsfængslet, anklaget for at have forsøgt at påvirke amerikanske politikere gennem våbenlobbyen National Rifle Association (NRA), som hun var et fremtrædende medlem af.
Den 29-årige russiske kvinde beskyldes for at have benyttet sig af sit medlemskab af NRA til at opnå kontakt med ledere i Det Republikanske Parti og til andre amerikanske politikere og ledere.
Hun skal ifølge anklagerne mod hende have samlet information om amerikanske embedsmænd og organisationer og have videregivet oplysningerne til en højtstående russisk embedsmand, som hun afrapporterede til.
CNN kunne mandag berette, at Butina allerede er begyndt at samarbejde med den amerikanske anklagemyndighed.
Avisen Washington Post kunne i juli fortælle, at det amerikanske forbundspoliti FBI havde holdt øje med russeren i månedsvis. Og tilbage i april blev hendes hjem gennemsøgt, oplyser hendes advokat.
I samme periode var hun ved at færdiggøre sin kandidatgrad i statskundskab fra American University i Washington.
Angiveligt havde hun et forhold til den indflydelsesrige republikanske donor og aktivist Paul Erickson, der introducerede Butina til det politiske liv i USA. Hun skal desuden have tilbudt sex som betaling for at få en stilling i en bestemt interesseorganisation, mener anklagemyndigheden.
Butina var en eftertragtet skikkelse på en lang række politiske events og våbenudstillinger.
Hendes berettigelse i disse kredse stammede fra hendes interesseorganisation i Rusland, "Right to bear arms", der portrætterede sig selv om en søsterorganisation til amerikanske NRA.
Ifølge de amerikanske myndigheder var organisationen næsten udelukkende finansieret af rigmanden Aleksandr Torsjin, der er en tæt allieret til præsident Vladimir Putin, skriver The Guardian.