Annonce
Udland

Så er SpaceX på vej til rumstationen med to astronauter

SpaceX fik sin Falcon 9-raket opsendt lørdag klokken 21.22 som planlagt. Blandt tilskuerne på Kennedy Space Center var USA's præsident, Donald Trump (til højre), og hans vicepræsident, Mike Pence. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Anden gang var lykkens gang for SpaceX-raketten med to astronauter. Vejret artede sig. Næste stop ISS.

Den amerikanske SpaceX-rumraket med en kapsel med to astronauter er blevet opsendt.

Det skete lørdag klokken 21.22 dansk tid fra Kennedy Space Center i Florida, da SpaceX i andet forsøg kom afsted.

Første forsøg i onsdags blev afblæst på grund af dårligt vejr.

De to amerikanske astronauter er Robert Behnken på 49 og den 53-årige Douglas Hurley.

SpaceX er et privat firma, grundlagt i 2002 af rigmanden Elon Musk.

Det er ham med Teslabilerne, og han har en drøm om at få mennesker til Mars.

I første omgang er det dog Den Internationale Rumstation (ISS), der er målet for SpaceX-fartøjet, som består af raketten Falcon 9 og rumkapslen Crew Dragon.

Det er den første bemandede rumrejse fra amerikansk jord siden 2011.

De sidste ni år har Nasa - den amerikanske rumadministration - købt plads på russiske Soyuz-raketter, hver gang amerikanske astronauter skulle til ISS.

Denne gang har Nasa købt sig plads hos et privat firma.

SpaceX-missionen regnes for den sidste testflyvning, inden Nasa giver endeligt grønt lys til, at SpaceX regelmæssigt kan bringe Nasa-astronauter ud i rummet.

SpaceX er konstrueret sådan, at Falcon 9-raketten løfter fartøjet i to og et halvt minut. Herefter kobles den nederste del fra og lander selv på en platform i havet.

Den øvre del af raketten skubber fartøjet ud i kredsløb og falder derefter fra og brænder op i atmosfæren.

Kapslen fortsætter til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor astronauterne skal være i mellem en og fire måneder.

Det ventes, at kapslens rejse til ISS, der befinder sig 420 kilometer over Jordens overflade, varer 19 timer.

Når de skal hjem igen, foregår det i kapslen.

Det er første gang siden perioden med rumfærgerne, at USA igen sender astronauter op fra amerikansk jord.

Den seneste opsendelse i 2011 var med rumfærgen "Atlantis", der repræsenterede en helt anden generation af rumfarten og en anden teknik.

Ifølge BBC er en af forskellene blandt andet, at SpaceX har touch-teknologi, mens rumfærgerne havde knapper og kontakter.

  • U.S. President Donald Trump and U.S. Vice President Mike Pence attend the launch of a SpaceX Falcon 9 rocket and Crew Dragon spacecraft, from Cape Canaveral
    SpaceX fik sin Falcon 9-raket opsendt lørdag klokken 21.22 som planlagt. Blandt tilskuerne på Kennedy Space Center var USA's præsident, Donald Trump (til højre), og hans vicepræsident, Mike Pence. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan