Annonce
Udland

Samuelsen håber på ny folkeafstemning og britisk ja til EU

Kompleksiteten i brexit er begyndt at gå op for briterne, mener udenrigsminister Anders Samuelsen.

Det britiske parlaments utvetydige nej til premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU har øget muligheden for enten et brexit uden aftale eller en ny britisk folkeafstemning om EU.

Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen. Selv håber han på det sidste. Det bedste vil være, siger han, hvis briterne stemmer igen og vælger at blive i EU.

- Jeg synes, det ville være ideelt for briterne og for os alle sammen. For hvad er det i bund og grund Storbritannien får ud af at melde sig ud?

Han peger på det forhold, at briterne kan ende med være underlagt EU-regler uden den indflydelse, som Storbritannien har haft som et stort EU-land og en stor økonomi.

De seneste måneder har der i britiske meningsmålinger været flertal blandt vælgerne for at blive i EU. Men det er ikke overbevisende stort, og sagen er kompliceret.

Man frygter, at det vil splitte den britiske befolkning endnu mere, end det allerede er sket, hvis der bliver udskrevet en ny folkeafstemning.

- Måske er det begyndt at gå op for briterne, at det er langt mere kompliceret, end de måske forestillede sig, da man holdt en folkeafstemning.

- Dengang kunne man vælge mellem at blive, og så kunne alle andre have deres egne forestillinger om, hvad det ville sige at forlade EU, siger Samuelsen.

Det har, siden skilsmisseaftalen blev forhandlet på plads i november sidste år, vist sig, at briterne har mange forskellige bud på, hvad et brexit skal betyde.

May har indtil videre udelukket en folkeafstemning. Hun holder foreløbig fast i, at Storbritannien forlader EU 29. marts - som planlagt.

Det regnes dog blandt iagttagere for meget sandsynligt, at parterne beslutter at udskyde brexitdagen.

Det skyldes, at ingen af parterne har interesse i en kaotisk afsked, som får menneskelige og økonomiske konsekvenser.

- Vi må holde fast i, at briterne må komme med et bud på, hvad det er, de ser som en reel vej frem, siger den danske udenrigsminister.

Flere EU-ledere, herunder Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, sagde i sidste uge, at man må søge et kompromis, så en aftale kan landes.

Samuelsen fastholder, at EU bliver nødt til at "holde fast i at beskytte det indre marked".

- Vi kan ikke have en situation, hvor nogle kan konkurrere på det indre marked med nogle særlige fordele i forhold til danske virksomheder. Det vil nærmest være landsskadelig virksomhed, siger han.

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen