Annonce
Udland

Sanders vinder Nevada med bemærkelsesværdig stor opbakning

Med stor opbakning fra især latinamerikanske vælgere i Nevada er Bernie Sanders blevet langt sværere at slå for de andre kandidater. (Arkivfoto) Foto: Mark Felix/Ritzau Scanpix

Efter at alle valgstederne er talt op i Nevada, løber Bernie Sanders med hele 22 delegerede i delstaten.

Ved lørdagens vælgermøder i Nevada vinder Bernie Sanders en stor sejr med 46,8 procents opbakning. Det står klart, efter at alle valgstederne er talt op sent mandag aften dansk tid.

Ifølge tal fra Edison Research vinder den 78-årige senator 46,8 procents opbakning, mens tidligere vicepræsident Joe Biden får 20,2 procent og tidligere borgmester i South Bend, Indiana, Pete Buttigieg 14,3 procent.

I alt var der 36 delegerede på spil i den amerikanske ørkenstat. 22 går til Bernie Sanders, 7 til Joe Biden og 3 til Pete Buttigieg.

Dermed begynder den selverklærede "demokratiske socialist" Bernie Sanders så småt at ligne et realistisk bud på, hvem der skal være Demokraternes udfordrer til republikaneren Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i november.

Med stor opbakning fra især latinamerikanske vælgere i Nevada er han således blevet langt sværere at slå for de andre kandidater.

Det var generelt takket være en mangfoldig gruppe af vælgere, at Sanders strøg til tops i Nevada. Hans støtter i delstaten tæller både unge og gamle, latinovælgere, fagforeningsfolk og veluddannede, hvide kvinder.

Det viser en analyse fra Edison Research.

Efter valgene i Iowa og New Hampshire var Nevada første gang, at de demokratiske kandidater skulle testes i en mangfoldig delstat.

Her lykkedes det altså for Sanders at sikre opbakning fra vælgergrupper, som analytikere troede, at senatoren fra delstaten Vermont ikke ville kunne kapre.

Bernie Sanders kæmper ud over Joe Biden og Pete Buttigieg imod blandt andre senator Elizabeth Warren, ligesom at rigmanden Michael Bloomberg har meldt sig på banen.

Den tidligere New York-borgmester har hidtil ikke været på stemmesedlen ved de første primærvalg og vælgermøder. Han stiller først op ved den vigtige "Supertirsdag" den 3. marts. Her bliver der afholdt primærvalg i 14 forskellige delstater.

Ifølge Det Demokratiske Parti i Nevada deltog 105.195 vælgere i lørdagens vælgermøder.

Det er flere end de 84.000, der deltog i vælgermøderne i 2016, men færre end de rekordmange 118.000, der deltog i 2008.

  • Med stor opbakning fra især latinamerikanske vælgere i Nevada er Bernie Sanders blevet langt sværere at slå for de andre kandidater. (Arkivfoto) Foto: Mark Felix/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen