Annonce
Udland

Saudi-Arabien: Journalist blev dræbt på konsulat

Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi har været forsvundet i mere end to uger. Nu oplyser Saudi-Arabien, at han blev dræbt på et konsulat i Istanbul, Tyrkiet. Foto: Hasan Jamali/arkiv/Ritzau Scanpix

Den forsvundne journalist Jamal Khashoggi døde i forbindelse med en slåskamp, lyder det fra Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien bekræfter, at den forsvundne journalist Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul, Tyrkiet.

Det oplyser en offentlig anklager i Saudi-Arabien på den statsejede tv-station Ekhbaria TV natten til lørdag dansk tid.

Ifølge anklageren var det en slåskamp mellem Khashoggi og folk på konsulatet, der førte til journalistens død.

18 saudiarabiske statsborgere er indtil videre anholdt i sagen.

Vicechefen for efterretningstjenesten i Saudi-Arabien er blevet afskediget i forbindelse med sagen. Det samme er Saud al-Qahtani, der er blandt kronprins Mohammed bin Salmans øverste rådgivere.

Landets konge har beordret, at der nedsættes en komité med kronprinsen i spidsen, som skal omstrukturere landets efterretningstjeneste.

Den 60-årige saudiarabiske journalist og kritiker af styret i Saudi-Arabien Jamal Khashoggi forsvandt, efter han 2. oktober gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

Journalisten flygtede fra Saudi-Arabien til USA i 2017 og levede frem til sin forsvinden i eksil i USA. Men i forbindelse med et forestående bryllup var Khashoggi mødt op på konsulatet for at ordne nogle papirer.

Hans forlovede blev udenfor og ventede i 11 timer, men Khashoggi kom aldrig ud igen. Anonyme tyrkiske embedsmænd har siden da hævdet, at Khashoggi blev dræbt og parteret under sit besøg på konsulatet.

Saudi-Arabien har tidligere afvist, at Khashoggi døde på konsulatet. I stedet har forklaringen været, at han forlod stedet igen kort efter sit besøg.

Mandag fik tyrkiske efterforskere adgang til konsulatet i Istanbul. Ifølge dem var konsulatet blevet rengjort og væggene malet på ny, før efterforskerne blev lukket ind.

Alligevel lykkedes det politiet at sikre "mange spor" fra stedet, oplyste to anonyme embedsmænd torsdag. Blandt andet tydede efterforskningen på, at Jamal Khashoggi var blevet dræbt og parteret på konsulatet.

I forbindelse med efterforskningen har politiet i Tyrkiet undersøgt, hvilke biler der forlod konsulatet den 2. oktober. Herefter er det lykkedes at spore bilernes ruter og stop undervejs.

Ud fra disse informationer mener politiet, at Khashoggis drabsmænd kan have efterladt dele af hans lig i skoven Belgrad og i byen Yalova cirka 90 kilometer syd for Istanbul.

Liget er stadig ikke fundet.

  • The Jamal I Knew
    Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi har været forsvundet i mere end to uger. Nu oplyser Saudi-Arabien, at han blev dræbt på et konsulat i Istanbul, Tyrkiet. Foto: Hasan Jamali/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel