cookie-og-privatlivspolitik
Donald Trump har slået fast, at han vil nedlægge veto mod Senatets beslutning. Ifølge Det Hvide Hus er det et forkert træk at stoppe for salget af våben. (Arkivfoto).
Donald Trump har slået fast, at han vil nedlægge veto mod Senatets beslutning. Ifølge Det Hvide Hus er det et forkert træk at stoppe for salget af våben. (Arkivfoto).
Foto: Carlo Allegri/Reuters

Udland

Senatet skyder Trump-plan om våbensalg til Saudi-Arabien ned

Donald Trump vil gennemføre salg af våben til Saudi-Arabien, men flertal i Senatet modsætter sig ønsket.




20. juni 2019 kl. 18:47

Annonce

Senatet har torsdag stemt for at blokere for salg af amerikanske våben til Saudi-Arabien og andre arabiske allierede.

Dermed går Senatet imod den amerikanske præsident Donald Trumps ønske.

Han besluttede sidste måned at gå uden om en vurderingsproces fra Kongressen og gennemføre et salg af militært udstyr til Saudi-Arabien og øvrige arabiske lande. Men det blokerer et flertal i Senatet altså nu for.

Samlet vil salget løbe op i mere end otte milliarder dollar, hvilket svarer til knap 53 milliarder kroner.

Donald Trump har slået fast, at han vil nedlægge veto mod Senatets beslutning. Ifølge Det Hvide Hus er det et forkert træk at stoppe for salget af våben.

- Det vil sende en besked om, at USA forlade sine partnere og allierede, i samme øjeblik som trusler mod dem forøges, lyder det fra Det Hvide Hus.

En håndfuld republikanere stemte med Demokraterne under afstemningen.

Senatet ventes torsdag at afholde to afstemninger yderligere om tiltag for at stoppe salg af våben. Det forventes, at de også går igennem.

Kongressen presser på for, at Trump-administrationen skal reagere stærkere mod det, som flere anser som brud på menneskerettigheder af Saudi-Arabien.

Kongressen er gradvist blevet mere og mere frustreret over Saudi-Arabien på grund af landets rolle i konflikten i Yemen, som har kostet mere end 90.000 mennesker livet.

Mange senatorer ønsker også, at Saudi-Arabien bliver holdt ansvarlig for mordet på journalisten Jamal Khashoggi.

Ifølge en FN-ekspert tyder det på, at Saudi-Arabiens kronprins har spillet en rolle i drabet på journalisten, der var kritisk over for regimet.

Afstemningen foregik, timer efter at Iran skød en amerikansk overvågningsdrone ned, hvilket har øget frygten for en militær konflikt.

Ifølge USA blev dronen skudt ned over internationalt luftrum, mens kilder i Iran hævder, at det var over Irans luftrum.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

AF: BJARKE ROSENKILDE

Medier og logik 10. november 2019 kl. 10.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I demokratiets og… 08. november 2019 kl. 12.54

AF: BJARKE ROSENKILDE

Massesugesstion for viderekommende. 06. november 2019 kl. 09.40

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 05. november 2019 kl. 17.08

AF: JOHN WENNERWALD

Lønnen stikker af 03. november 2019 kl. 21.55

Annonce