cookie-og-privatlivspolitik
Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, er åben for en ny folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien, hvis brexit ender med at blive en realitet.
Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, er åben for en ny folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien, hvis brexit ender med at blive en realitet.
Foto: Russell Cheyne/Reuters

Udland

Skotlands leder er klar på ny afstemning om uafhængighed

I 2014 afviste skotterne uafhængighed fra Storbritannien. Men brexit giver grund til ny afstemning, lyder det.




24. april 2019 kl. 17:17

Annonce

Hvis Storbritannien forlader EU, bør Skotland holde endnu en folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien, inden den indeværende valgperiode udløber i maj 2021.

Det siger den skotske leder, førsteminister Nicola Sturgeon, onsdag.

Sturgeon står i spidsen for Det Skotske Nationalparti (SNP). Hun siger, at hun vil forberede lovgivning, der kan bane vej for en ny afstemning.

Skotterne stemte i 2014 også om uafhængighed. Her stemte et flertal for at forblive en del af Storbritannien. Det forestående brexit har dog fået forslaget om skotsk uafhængighed til at blusse op igen.

De skotske vælgere er generelt tilhængere af at forblive en del af EU.

- Inden for dette parlaments levetid bør valget mellem brexit og en fremtid for Skotland som uafhængigt europæisk land blive tilbudt, siger Sturgeon.

Det var oprindeligt meningen, at Storbritannien skulle træde ud af EU 29. marts. Brexit er dog blevet udskudt til senest 31. oktober, mens premierminister Theresa May kæmper videre for at få landet en aftale i det britiske parlament.

Ved brexitafstemningen i 2016 stemte vælgerne i Skotland og Nordirland for at blive i EU, mens der i England og Wales var flertal for at forlade EU.

Skotland har været en del af Storbritannien i over 300 år. Forslaget om skotsk uafhængighed blev i 2014 afvist med ti procentpoint.

55 procent stemte imod skotsk uafhængighed, mens 45 procent stemte for.

Theresa Mays talsmand har onsdag opfordret Nicola Sturgeon til at respektere skotternes nej i 2014.

Det samme gør den britiske minister for Skotland, David Mundell.

- Nicola Sturgeon bliver ved med at presse på for en splittende forfatningsændring, men det er tydeligt, at de fleste folk i Skotland ikke ønsker en ny folkeafstemning, lyder det fra David Mundell.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

Annonce