Splittet Belgien siger nej tak til 541 dage uden regering

541 dage uden en regering og "skammens march" gennem Bruxelles' gader.

Belgierne har ikke glemt parlamentsvalget i 2010, da landet satte rekord for længste regeringsløse periode efter et demokratisk valg. Før søndagens parlamentsvalg lurer uroen for en ny politisk krise i Belgien.

Over 90 procent af vælgerne finder det "uacceptabelt", hvis en regeringsdannelse "varer over et halvt år".

Det fremgår af en måling med 2522 respondenter, som blandt andet avisen Le Soir har bestilt med Het Laatste Nieuws og tv-kanalen RTL.

Målingen viser, at ingredienserne til en krise findes i Belgien, der er splittet mellem det rige Flandern, hvor separatisterne står stærkt, og Vallonien, som er plaget af arbejdsløshed og fattigdom efter lukning af industrier.

Ny Flamsk Alliance (N-VA), hvis langsigtede mål er frigørelse fra Vallonien, står til igen at vinde valget. N-VA blev det suverænt største parti ved valget i 2014.

Men hverken flamlænderne eller vallonerne drømmer om en flamsk nationalist som premierminister. Lidt over halvdelen på landsplan svarer "uønsket" til det.

Desuden svarer 70 procent "nej tak" til en videreførelse af den seneste regeringskoalition - kaldet "den svenske" - som brød sammen i december 2018. Det skete, da premierminister Charles Michel til N-VA's frustration underskrev FN's migrationspagt i Marrakesh i Marokko.

"Den svenske", som fik navn efter de deltagende partiers blå og gule farver, blev af Michel fremlagt som et forsøg på at genskabe landets troværdighed efter krisen fire år tidligere.

Efter at N-VA i 2011 blev holdt ude af koalitionen, tog Michel det separatistiske parti med i en regering, der samlede tre partier i det flamsktalende nord med hans eget (MR) i det fransktalende syd.

Der var 13 partier i det afgående parlament, og det kræver samarbejde og koalition at lede Belgien.

Klimaet har været et af de vigtigste emner i valgkampen, efter at skoleelever i en periode demonstrerede hver uge i gader over hele landet. De grønne partier står til at gå markant frem.

Emnet har også skabt splid i det forretningsministerium, der har ledet Belgien siden december. Michel fik igen problemer med N-VA, da han sammen med blandt andet Danmark gik til EU-topmøde i april med et krav om CO2-neutralitet i 2050.

N-VA har trukket i bremsen på klimainitiativer. Atomkraft er svaret, har de flamske nationalister sagt.

Splittelsen i Belgien kan ses som en billede på valget til Europa-Parlamentet, som finder sted samme dag.

I EU-valget står slaget mellem partier, som støtter EU-samarbejdet, og nationalister, der kræver mere - eller al - magt til medlemslandene.