Annonce
Udland

Sri Lanka opjusterer endnu en gang dødstallet efter angreb

Sri Lanka indledte tirsdag de første massebegravelser efter påskedags dødelige bombeangreb, hvor 359 mennesker indtil nu er meldt dræbt. Foto: Athit Perawongmetha/Reuters

Dødstallet fra søndagens bombeangreb er nu oppe på 359. Samtidig er det samlede antal anholdte oppe på 58.

Dødstallet efter søndagens bombeangreb i Sri Lanka er steget til 359.

Det oplyser polititalsmand Ruwan Gunasekara onsdag morgen. Tirsdag lød dødstallet på 321.

Polititalsmanden oplyser videre, at 18 mistænkte er blevet anholdt i løbet af natten. Det bringer det samlede antal anholdte op på 58.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tirsdag advarede Sri Lankas premierminister, Ranil Wickremesinghe, om, at adskillige mistænkte bevæbnede med sprængstoffer fortsat var på fri fod.

Samtidig fortalte den srilankanske viceforsvarsminister, at søndagens angreb var "gengæld" for et angreb mod to moskéer i Christchurch i New Zealand den 15. marts.

- Den foreløbige efterforskning af bombeangrebene viser, at det, der skete i Sri Lanka søndag, var gengæld for angreb mod muslimer i Christchurch, sagde viceforsvarsminister Ruwan Wijewardene ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge viceforsvarsministeren er det to lokale islamistiske organisationer - deriblandt National Thawheed Jama'ut (NTJ) - står bag bombeangrebene.

Tirsdag tog den militante gruppe Islamisk Stat (IS) skylden for angrebene.

IS offentliggjorde samtidig et billede af otte mænd, der ifølge den militante islamistiske gruppe står bag angrebene.

Der blev dog ikke fremlagt nogen beviser for påstandene, og billedets ægthed er ikke bekræftet.

Samme dag fortalte Sri Lankas premierminister, Ranil Wickremesinghe, på et pressemøde, at Islamisk Stat kan have spillet en rolle i angrebene påskesøndag.

- Vi vil følge op på IS' påstande. Vi mener, at der kan være en forbindelse, sagde han.

Onsdag oplyser en talskvinde for New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, at New Zealand ikke har kendskab til, at der skulle være en kobling mellem bombeangrebene i Sri Lanka og moské-angrebene i Christchurch.

- Vi forstår, at den srilankanske efterforskning af angrebene er i et tidligt stadie. New Zealand har endnu ikke set nogen efterretningsrapporter, som underbygger en sådan vurdering, udtaler en talskvinde for Ardern i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I angrebet mod de to moskéer i Christchurch omkom 50 mennesker.

  • A woman reacts next to two coffins during a mass burial of victims at a cemetery near St. Sebastian Church in Negombo
    Sri Lanka indledte tirsdag de første massebegravelser efter påskedags dødelige bombeangreb, hvor 359 mennesker indtil nu er meldt dræbt. Foto: Athit Perawongmetha/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé