Annonce
Udland

Statsministeren foretrækker dialog med Pfizer frem for retssag

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger efter EU-topmøde, at EU-landene er enige om at arbejde videre med dansk forslag om at distribuere vacciner, før de er endeligt godkendt. De skal dog først tages i anvendelse, når EU har godkendt dem, understreger hun, men formålet er at spare tid. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

EU-landene vil ifølge statsministeren arbejde videre med forslag om at distribuere vacciner før godkendelse.

Danmark får ikke det aftalte antal vacciner fra producenterne Pfizer og BioNTech, mener statsminister Mette Frederiksen (S).

Men hun mener ikke, at Danmark umiddelbart skal gøre indsigelse eller lægge sag an, som Italien har sagt, at landet vil gøre.

Statsministeren udelukker ikke det sidste, men hun prioriterer et tæt samarbejde med producenten af den vaccine, der aktuelt er den mest anvendte i Danmark.

- Jeg vil ikke afvise nogle skridt. Men det vigtigste lige nu er at have en meget intens dialog med Pfizer om, hvordan vi sikrer, at der bliver sat skub i leverancerne. Vi er så afhængige af Pfizer lige nu, og det er i øvrigt en rigtig god vaccine, de har udviklet, ser det ud til, siger Mette Frederiksen efter et EU-topmøde om corona.

Pfizer har meddelt, at virksomheden mener, at den lever op til den aftalte kontrakt.

- Men vi kan i hvert fald konstatere, at vi får leveret færre doser end aftalt. Jeg kommer ikke til at gå ind i noget kontraktretligt. Jeg kan bare konstatere, at vi får færre doser lige nu end aftalt, siger Frederiksen.

Stats- og regeringscheferne i EU diskuterede også et forslag fra Danmark om, at man med fremtidige vacciner bør distribuere dem til medlemslandene på forhånd.

Pointen er, at de så kan tages i brug, straks når EU's lægemiddelagentur (EMA) har godkendt dem.

- Det kom med i konklusionsteksten, at det skal vi arbejde videre med. Meget hurtigt. Allerede i morgen (fredag, red.) faktisk, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at regeringen aldrig kommer til at sætte gang i vaccinationer med en vaccine, uden at den først har fået den nødvendige godkendelse. Og man vil heller ikke bøje sig for et muligt pres.

- Jeg anbefaler ikke, at vi tager vacciner i brug, der ikke er godkendt. Det tror jeg godt, at vi kan håndtere. Jeg er bare optaget af, at vi ikke oplever forsinkende led, siger Frederiksen.

Den aktuelle forsinkelse er hun "som statsminister frustreret over".

Der var i december en kritik af EU's håndtering af vaccinestrategien i flere lande, i særdeleshed i Tyskland.

Kritikken gik blandt andet på, at vaccinerne kom for langsomt på grund strategien med at satse bredt på flere indkøbsaftaler med en række producenter, da man ikke vidste, hvem der først udviklede en vaccine.

- Jeg mener faktisk ikke, at det er EU, der er udfordringen her. Der er meget diskussion af EU's vaccinestrategi, og den indgår jeg gerne i. Men det er alt for tidligt at konkludere noget på det, siger Frederiksen.

Hun "tror, at det har været en klog beslutning at satse på flere vacciner", men "det ved vi først, når vi er længere" fremme.

- Jeg mener sådan set ikke, at det er EU, der er udfordringen, siger hun.

Samarbejdet i EU om coronavirus er baseret på vilje fra EU-landene til at indgå fælles aftaler og koordinere, da EU kun har understøttende, koordinerende og supplerende kompetence.

I sommer blev landene således enige om at give EU-Kommissionen rollen med at forhandle kontrakter - dog via et særligt nedsat råd af eksperter fra medlemslandene.

  • Pressemøde i Landstingssalen efter partilederdebat i Folketinget
    Statsminister Mette Frederiksen (S) siger efter EU-topmøde, at EU-landene er enige om at arbejde videre med dansk forslag om at distribuere vacciner, før de er endeligt godkendt. De skal dog først tages i anvendelse, når EU har godkendt dem, understreger hun, men formålet er at spare tid. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster