Annonce
Udland

Storbritannien har kurs mod største økonomiske fald i 300 år

Tilbageslaget for britisk økonomi kommer til at koste tusindvis af danskere deres job, vurderer Dansk Erhverv.

Det ser dystert ud for Storbritanniens økonomi i 2020. Landets økonomi risikerer at skrumpe mere end 14 procent, hvis coronaepidemien fortsætter med at gøre skade.

Det scenarie vil videre betyde, at regeringen kan blive nødt til at låne op mod 400 milliarder pund, svarende til 3281 milliarder kroner.

Sådan lyder advarslen fra regeringens kontor for budgetansvarlighed tirsdag.

- Storbritannien er på vej mod at registrere det største årlige fald i bnp i 300 år.

- Dette medfører en uhørt stigning i låntagning i år på mellem 13 og 21 procent af bnp. Det løfter gælden til over 100 procent af bnp i næsten alle scenarier, lyder det fra budgetkontoret.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Budgetkontorets forudsigelser bliver brugt af regeringen til at føre politik.

Ifølge budgetkontoret kan skattestigninger eller nedskæringer i investeringer hjælpe med at lappe hullet i finanserne.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ser bekymret på udviklingen i Storbritannien.

- Alene i 2019 eksporterede danske virksomheder for 102 milliarder kroner til Storbritannien. Det gør Storbritannien til vores fjerdestørste eksportmarked, siger seniorøkonom Kristian Skriver i en kommentar.

- Det betyder, at omkring 65.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af eksport til Storbritannien. Tilbageslaget vil uden tvivl gå ud over de mange danske virksomheders eksport til Storbritannien og dermed koste tusindvis af danskere deres job.

Sidste måned lød det fra Den Internationale Valutafond (IMF), at Storbritanniens økonomi står til at skrumpe mere end ti procent. Og budgetkontoret følger altså trop med dunkle forudsigelser.

Selv i det mest optimistiske scenarie står arbejdsløshedsraten til at nå næsten ti procent i tredje kvartal af 2020.

Storbritannien er det hårdest ramte land af coronavirus i Europa. Landet har registreret knap 45.000 dødsfald relateret til coronavirus og har konstateret 291.691 smittetilfælde, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University.

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene