Store lande enes om libysk løsning - men krigens parter fnyser

Deltagerne på et internationalt fredsmøde for Libyen, der søndag er afholdt i Berlin, har forpligtet sig til at styrke en våbenembargo.

Samtidig skal de sikre, at den militære støtte udefra til krigens parter i Libyen ophører.

Det fremgår af en sluterklæring fra mødet.

- Vi er blevet enige om en bindende proces, lyder det fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Men det står klart, at på ét punkt har fredsmødet fejlet: Det er ikke lykkes at få de to hovedmodstandere til at tale sammen.

Det er Khalifa Haftar, der er kommandant for en østlig oprørshær, og den FN-anerkendte premierminister i hovedstaden Tripoli, Fayez al-Serraj. Haftars styrker har i syv måneder belejret Tripoli i den vestlige del af landet.

Den libyske tv-station Alahrar oplyste, at Serraj og hans delegation søndag nægtede at mødes med Haftar i Berlin.

- Det er indlysende, at vi endnu ikke har haft held til at igangsætte en seriøs og stabil dialog mellem dem, konstaterer Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Fredsmødet i Berlin har haft deltagelse af blandt andet FN, europæiske ledere, den russiske og tyrkiske præsident - Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan - USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og aktørerne i den libyske konflikt. I alt har 16 lande deltaget.

Parterne mener i sluterklæringen, at man internationalt skal anstrenge sig for at styrke overvågningen af en våbenembargo. Samtidig skal parterne respektere den våbenhvile, som blev brudt tidligere på ugen.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, siger, at hans land vil spille en ledende rolle for at fastholde resultaterne fra Berlin.

- Vi vil så fra nu af stole på, at de vil holde sig til våbenhvilen, siger han om Haftar og Serraj.

- Vi har taget nogle vigtige skridt fremad, mener Conte.

Haftar har sin base i Benghazi i det østlige Libyen. Han støttes af russiske lejesoldater, mens Tyrkiet har sendt soldater til støtte for regeringen i Tripoli.

Op til mødet i Berlin afbrød Haftar over halvdelen af Libyens betydelige olieeksport ved at blokere udskibningshavne.