Et nyt studie afliver myten om, at steppefolk kom ridende på hesteryg til Europa for 5000 år siden.
Det har længe været et mysterium, hvor den moderne hest stammer fra.
Men i et nyt dna-studie viser forskere, at et steppefolk tæmmede hesten for 4000 år siden i det nuværende Rusland.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ifølge forskerne blev tamhesten, som den moderne hest kaldes, tæmmet og opdrættet i et steppeområde i det sydvestlige Rusland for 4000 år siden.
Her satte jamnajakulturen, der også er kendt for at være fader til det indoeuropæiske sprog, skik på heste.
To forskere fra Københavns Universitet er medforfattere på studiet. Det drejer sig om sprogforsker Guus Kroonen og arkæolog Rune Iversen.
De to forskere har været med til at tage initiativ til undersøgelsen og indsamlet meget af det materiale, der er blevet undersøgt af genetikere.
Med studiet aflives en gammel teori om, at tamhesten indvandrede til Europa for 5000 år siden sammen med jamnajaerne og det sprog - indoeuropæisk - som næsten alle europæiske sprog i dag stammer fra.
- Dette dna-studie viser, at det ikke kan have foregået på den måde, og de sproglige data underbygger studiets pointe, siger sprogforsker Guus Kroonen.
Han forklarer, at man for eksempel godt kan finde ordet "hest" i de tidligste indoeuropæiske sprog, men at der ikke er noget indoeuropæisk ord for "at ride".
- Efter domesticeringen avlede indoeuropæisktalende formentlig først og fremmest deres heste for deres mælk og kød.
- Da de begyndte at sprede sig, bragte de deres sprog med sig, men de kom altså hverken på hesteryg eller i vogne trukket af heste, siger Guus Kroonen.
Selv om jamnajaerne ikke tog hesten med sig, har tamhesten til gengæld spredt sig til Europa i bronzealderen, efter at den blev tæmmet.
I Danmark finder man de tidligste spor af tamhesten for 3600 år siden i bronzealderen.
Hvem der endte med at få tamhesten til Danmark i bronzealderen, er fortsat et mysterium.