Annonce
Udland

Studie: Test af skolebørn er lige så effektivt som isolation

Et studie fra Oxford University viser, at test af skolebørn, når en klassekammerat konstateres smittet, er lige så effektivt som at sende dem hjem i ti dage. (Arkivfoto) Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Forskere bag studie mener, at resultaterne kan hjælpe med at tilbageholde smitten på en mere behagelig måde.

Ifølge et studie fra Oxford University tyder det på, at daglig test af børn for corona er lige så effektivt som at sende dem i isolation, hvis en af deres klassekammerater er testet positiv for coronavirus.

Det skriver den britiske avis The Telegraph, der har fået indblik i studiet.

Studiet har påvist, at 98,4 procent af børn, der blev sendt hjem i isolation ti dage, aldrig fik corona.

Skoler, der testede børn dagligt - i stedet for at sende dem i isolation - oplevede fire procent færre coronatilfælde.

Eksperter siger, at en mulig forklaring kan være, at børnene var mere åbne om, hvem deres nære kontakter var, når konsekvenserne ikke var lige så alvorlige.

- Det øger muligheden for at tilbageholde smitten på en meget mere behagelig og socialt acceptabel måde, siger Tim Peto, der er professor i medicin på Oxford University og en af hovedforskerne bag studiet.

Studiet kommer på samme tid som en "pingdemi" raser i Storbritannien. Hundredtusindvis af arbejdere og skolebørn er sendt i isolation, fordi de er nære kontakter til en smittet.

Tilnavnet kommer, fordi man får besked om, at man er nær kontakt med et "ping" fra en smitteapp på telefonen.

Holdet bag studiet siger, at resultaterne giver håb til lovgivere, der forsøger at sætte en stopper for "pingdemien", fordi den viser, at virus kan kontrolleres på en mindre destruktiv måde.

Jonathan Ball, der er professor i molekylær biologi ved Nottingham University, siger, at studiet viser, at "unødvendig forstyrrelse" kan forhindres med daglige test.

- Det vil altid være svært at definere den relative effektivitet af isolation imod testning, fordi man må antage mange ting. Lægger man det til side, viser dette studie, at daglige test frem for isolation af kontakter er effektivt i forhold til at forhindre fremadrettet smitte, siger han til The Telegraph.

Forsøgene, som studiet er baseret på, blev foretaget mellem april og juni og omfattede mere end 200 skoler.

Halvdelen af de 200 skoler fortsatte med de samme regler, mens resten fik lov til at teste eleverne i stedet for at bede dem om at isolere sig.

Ifølge The Telegraph er 6,2 millioner personer i England og Wales blevet bedt om at gå i isolation siden maj.

Link til artiklen fra The Telegraph
  • BRITAIN-HEALTH-VIRUS-TESTING
    Et studie fra Oxford University viser, at test af skolebørn, når en klassekammerat konstateres smittet, er lige så effektivt som at sende dem hjem i ti dage. (Arkivfoto) Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene