Forhandlere på FN's klimamøde forventer at skulle tage natten i brug for at komme i hus med en aftale.
Tidligt fredag aften - hvor klimakonferencen COP24 i Polen egentlig skulle være afsluttet - kniber det fortsat med at forene de knap 200 lande om en samlet erklæring.
De polske værter havde sat næsen op efter at være færdige ved 18-tiden. I stedet er den generelle forventning, at lørdagen også skal tages i brug.
Det er ikke blevet til mange timers søvn for forhandlerne, der brugte store dele af natten til fredag i konferencecentret i Katowice.
Det har foreløbig resulteret i, at Polens viceenergiminister og COP24-forhandlingsleder Michal Kurtyka har fremlagt et udkast til et samlet slutdokument. Det fylder 144 sider og indeholder fortsat en række såkaldte skarpe parenteser - punkter, hvor der er uenighed og risiko for konflikt.
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er fredag vendt tilbage til Katowice. Han mener, at forhandlingerne bevæger sig "i rigtig retning".
- Men der er stadig udfordringer. På en række områder presser vi på for, at vi får øget ambitionsniveauet, siger ministeren.
Den tyske miljøminister, Svenja Schulze, erklærede sig tidligere på dagen for optimist.
- Nogle personer er stadig utilfredse, men helt generelt ser det godt ud. Jeg tror, at vi klarer den til sidst, men ikke alle er tilfredse endnu, sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der er en række følsomme emner i forhandlingerne.
Et af dem handler om rige landes finansiering af klimatiltag i ulande. De rige lande har forpligtet sig til at yde 100 milliarder dollar - omkring 650 milliarder kroner - i støtte hvert år fra 2020. Men der er stor uenighed om, hvad der kan tælles med som støtte.
Et andet emne er ambitioner - altså i hvor høj grad landene skal give klarere udtryk for, at de vil skærpe deres nationale klimamål. Også spørgsmålet om, hvor stor en byrde ulande skal bære, er svært.
Et af de største slagsmål ved COP24 er, hvad man skal stille op med konklusionerne i den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC).
Rapporten beskriver, at der er behov for en reduktion i de globale CO2-udledninger på 45 procent de næste 12 år, hvis den globale opvarmning skal holdes på 1,5 grader.
Fire olieproducerende lande - USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait - har nægtet at byde rapporten "velkommen". De vil "notere" sig den.
I det polske aftaleudkast hedder det, at landene "udtrykker påskønnelse og taknemmelighed" over, at klimapanelet har lavet rapporten.