cookie-og-privatlivspolitik
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, der appellerer til omverdenen om at lade være med at droppe rejseforbindelserne til hans land og andre lande i det sydlige Afrika.
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, der appellerer til omverdenen om at lade være med at droppe rejseforbindelserne til hans land og andre lande i det sydlige Afrika.
Foto: Pool/Reuters

Udland

Sydafrika vil bevare rejseforbindelser trods Omikron

Ny coronavariant blev for nylig fundet i Sydafrika, men præsidenten vil alligevel holde rejseruterne åbne.




28. november 2021 kl. 20:10 Af Ritzau

Sydafrika står over for en ny bølge af covid-19. Det bliver i givet fald den fjerde bølge.

Det siger Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, søndag aften i en tale til nationen.

Det er den ny Omikron-variant, der driver bølgen i den folkerige provins Gauteng.

Situationen betyder dog ikke, at myndighederne igen overvejer en nedlukning.

I hvert fald ikke lige i øjeblikket, siger Ramaphosa i sin tale.

Annonce

Men regeringen overvejer at gøre vaccination til en pligt i særlige områder og for visse grupper.

Han siger dog ikke, hvem han har i tankerne.

Videre kritiserer han vestlige lande for at have indført rejserestriktioner mod det sydlige Afrika efter fundet af Omikron-varianten.

Det er sydafrikanske læger og forskere, der har opdaget den nye covid-variant.

Den er nu spredt til en stribe lande fra det sydlige Afrika. Blandt andet er den også nået til Danmark.

Annonce

Tidligere har netop sydafrikanske forskere kritiseret, at deres land udsættes for andre landes rejserestriktioner, bare fordi forskerne er dygtige nok til at finde en ny variant.

Ramaphosa opfordrer lande, der har indført rejserestriktioner til det sydlige Afrika, til at ændre beslutningen.

- Vi opfordrer de lande, som har indført rejseforbud mod vores land og vore sydafrikanske søsterlande, til hurtigt at ændre beslutningerne, siger han.

- Ophæv forbuddet, før der sker skader på vore økonomier.

Ramaphosa mener, at rejseforbud til Sydafrika er uretfærdig diskrimination.

Annonce

Velhavende lande bør i stedet koncentrere deres kræfter om at hjælpe udviklingslande med at bekæmpe covid-19, mener han.

En lang række europæiske lande, herunder Danmark, er blandt de lande, der har indført skærpede rejseregler for det sydlige Afrika efter fundet af den nye variant.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE