cookie-og-privatlivspolitik
Tyrkiske soldater og syriske militsfolk ved den nordlige by Manbij mandag nær Tyrkiets grænse. Syriske regeringsstyrker er mandag gået ind i den vigtige by i den nordlige del af Syrien, rapporterer statslige medier.
Tyrkiske soldater og syriske militsfolk ved den nordlige by Manbij mandag nær Tyrkiets grænse. Syriske regeringsstyrker er mandag gået ind i den vigtige by i den nordlige del af Syrien, rapporterer statslige medier.
Foto: Zein Al Rifai/Ritzau Scanpix

Udland

Syriske styrker går ind i nøgleby i det nordlige Syrien

Det syriske styre har mandag sendt regeringsstyrker nordpå for at inddæmme en tyrkisk offensiv mod kurdere.




14. oktober 2019 kl. 20:05 Af Ritzau

Annonce

Syriske regeringsstyrker er mandag gået ind i den vigtige by Manbij i den nordlige del af Syrien. Det rapporterer syriske statsmedier.

Det syriske styre har sendt soldaterne mod området for at inddæmme en tyrkisk offensiv mod den kurdiske YPG-milits.

Regeringshæren har mandag taget kontrol over en række landsbyer i det nordlige Syrien efter at have indgået aftaler med kurdiske myndigheder om at sikre grænsen mod Tyrkiet.

De syriske styrker indtog blandt andet landsbyen Tal Tamr, som ligger omkring 20 kilometer fra grænsen samt Tabqa, der ligger ved en strategisk vigtig flybase.

Syriske soldater kontrollerer ifølge overvågningsgruppen Det Syriske Observatorie for Menneskerettigheder også Ain Issa.

Tyrkiske regeringsstyrker og den tyrkisk-støttede FSA-milits var på vej mod Manbij, som de ifølge præsident Recep Tayyip Erdogan skulle indtage inden for kort tid.

Manbij er en by med 100.000 indbyggere - cirka 40 kilometer inde på den syriske side af grænsen til Tyrkiet.

CNN Türk rapporterede tidligere mandag, at tyrkiske styrker allerede var ved bygrænsen.

Mindst 130.000 mennesker er ifølge FN drevet på flugt, efter at Tyrkiet i sidste uge indledte en offensiv mod kurderne i YPG-militsen.

Mindst 60 civile meldes ifølge ubekræftede meldinger dræbt ved de tyrkiske angreb, mens 18 civile skal være dræbt ved YPG-angreb mod civile områder på den tyrkiske side af grænsen - blandt dem mange børn.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

AF: MARTIN WOUTERS

ingen reaktioner fra… 20. november 2019 kl. 10.24

AF: BJARKE ROSENKILDE

Ytringsfrihed eller diktatur. 18. november 2019 kl. 19.20

AF: MARTIN WOUTERS

ønsker flere oplysninger… 18. november 2019 kl. 08.29

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til en kæmpe 17. november 2019 kl. 20.55

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hvor bor de blå? 17. november 2019 kl. 00.39

Annonce