Annonce
Udland

Tænketank: Trump fortjener ros for historisk møde med Jong-un

Donald Trump og Kim Jong-un, der har udkæmpet en krig på ord i store dele af 2017, skal nu mødes. Foto: Scanpix/Jim Watson, Arkiv

Det er ikke mindst Donald Trumps fortjeneste, at Kim Jong-un nu går til forhandlingsbordet, mener ekspert.

For første gang nogensinde skal en amerikansk præsident mødes med lederen af stormagtens evige fjende Nordkorea.

Og det er ikke mindst præsident Donald Trumps fortjeneste.

Sådan lyder vurderingen fra Troy Stangarone, der er direktør for tænketanken Korea Economic Institute of America i Washington.

- Alle parter spiller en rolle. Men præsident Trump skal have kredit, fordi han meget succesfuldt har strammet grebet om Nordkoreas økonomi, siger han og tilføjer:

- Vi har set mange resolutioner fra FN, som Trump-administrationen skal have kredit for.

På et besøg i Det Hvide Hus kunne Sydkoreas nationale sikkerhedsrådgiver, Chung Eui-yong, torsdag aften meddele, at Kim Jong-un havde inviteret Donald Trump til et møde senest ved udgangen af maj.

Det Hvide Hus bekræftede hurtigt efter, at præsidenten har accepteret invitationen.

Det er fortsat uklart, hvad der har fået Nordkorea til at ændre tonen, efter at styret især i 2017 trodsede adskillige internationale sanktioner med gentagne atomprøvesprængninger og missiltest.

- Det er svært at sige, hvorfor Kim Jong-un rækker hånden ud nu. Det kan være, fordi sanktionerne endelig er blevet for meget. Vi har set et stort fald i eksporten fra Nordkorea til Kina på det seneste, siger Troy Stangarone.

Uanset motivet er det gode nyheder, at Nordkorea endelig har indvilget i at sætte sig til forhandlingsbordet, mener han.

- Hvis vi skal løse konflikten, så skal vi forhandle. Lige meget om Kim Jong-un gør det på grund af det økonomiske pres eller har andre motiver, så er der nu en mulighed for at løse problemet på fredelig vis, siger Troy Stangarone.

USA fortjener dog ikke hele æren for de diplomatiske fremskridt. Uden samarbejde mellem Sydkorea, Japan og Kina var det aldrig lykkedes, siger Troy Stangarone.

- Vi skal takke Kina for at acceptere og håndhæve alle sanktionerne. Samtidig skal vi takke Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, der så en mulighed for at åbne diplomatiet under vinter-OL. Han udnyttede situationen til at skabe den situation, som vi befinder os i nu, siger han.

  • Trump and Kim to hold historic meeting
    Donald Trump og Kim Jong-un, der har udkæmpet en krig på ord i store dele af 2017, skal nu mødes. Foto: Scanpix/Jim Watson, Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokal historiker: - Det er en katastrofe

Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt