Annonce
Udland

Teknologigiganter støtter newzealandsk antiterror-initiativ

I kølvandet på massakren i Christchurch allierede Jacinda Ardern sig med Emmanuel Macron og indkaldte til topmødet Christchurch Call to Action den 15. maj i Paris. (Arkivfoto) Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix

New Zealand har taget initiativ til, at sociale medier ikke misbruges til at fremme terroristers dagsorden.

Verdensledere er gået sammen med teknologivirksomheder, herunder Facebook, YouTube og Google, om en ny organisation, der skal håndtere terrorisme og ekstremistisk indhold online.

Det oplyser New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, mandag under FN's Generalforsamling i New York.

- Det nye, uafhængige Global Internet Forum to Counter Terrorism (GIFCT) vil have dedikeret personale til mere effektivt at stoppe terrorisme og voldeligt, ekstremistisk indhold på sociale medieplatforme, forklarer Ardern.

Hun har gennem længere tid presset på, for at internetvirksomheder skal skride til handling i kampen mod terror online.

Den 15. marts i år blev 51 mennesker dræbt, da en gerningsmand åbnede ild i to moskéer i Christchurch i New Zealand, mens muslimer var i gang med den traditionelle fredagsbøn.

Massakren blev delvist transmitteret direkte på Facebook af den mistænkte gerningsmand.

Klip fra angrebet blev herefter "kopieret og delt millioner af gange i en hidtil uset størrelsesorden", udtaler Jacinda Ardern mandag i en fælles erklæring med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Den 28-årige australier Brenton Tarrant er mistænkt og fængslet for angrebet.

Han publicerede kort før angrebet et 74 sider langt manifest. Her beskriver han sig som en "almindelig hvid mand", der er inspireret af den norske massemorder Anders Behring Breivik.

I kølvandet på massakren i Christchurch allierede Jacinda Ardern sig med Emmanuel Macron og indkaldte i maj til topmødet Christchurch Call to Action i Paris.

Mødet fandt sted sideløbende med et møde for it-ministrene i organisationen for verdens syv førende industrinationer, G7.

Også repræsentanter for verdens største teknologivirksomheder deltog.

Ardern og Macron oplyser mandag, at siden topmødet for fire måneder siden er antallet af lande, der støtter initiativet, vokset fra 17 plus EU-Kommissionen til 48 plus tre internationale organisationer.

- Jeg ønsker ikke, at noget andet land skal befinde sig i den situation, som New Zealand gjorde i minutterne, timerne og dagene efter angrebet i Christchurch.

- Vi stod alene tilbage og skulle reagere på og fjerne livestreamet had, siger Jacinda Ardern.

Siden angrebet i Christchurch har Facebook meddelt, at det vil stramme sine regler for funktionen Facebook Live, hvor brugere kan vise videoindhold direkte på det sociale medie.

  • FRANCE-NZEALAND-POLITICS-DIPLOMACY
    I kølvandet på massakren i Christchurch allierede Jacinda Ardern sig med Emmanuel Macron og indkaldte til topmødet Christchurch Call to Action den 15. maj i Paris. (Arkivfoto) Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem