Annonce
Udland

Tiltalt erkender kronjuvel-tyveri efter fund af dna-spor

Her ses gerningsstedet for kronjuvel-kuppet. Fredag var der et afsluttende retsmøde i sagen, hvor en 22-årig mand er tiltalt. Han erkendte tyveriet Foto: 10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix

Efter ellers at have nægtet sin skyld, erkender en 22-årig mand nu, at han i sommer stjal svenske kronjuveler.

En ung mand, der er tiltalt for sidste sommer at have stjålet kronjuveler fra en svensk domkirke, har hidtil nægtet sig skyldig.

Men i et afsluttende retsmøde fredag ændrede den 22-årige mand sin forklaring og erkendte tyveriet.

Årsagen til erkendelsen skal findes i, at kronjuvelerne i sidste uge blev fundet i en skraldespand. Og på juvelerne har dna-test afsløret den 22-åriges dna.

- Det er mig, som har begået tyveriet, sagde den 22-årige i retten.

Ifølge hans advokat, Johan Eriksson, er det ret overbevisende materiale, som er fundet. Derfor overgiver hans klient sig og erkender.

Anklager Reena Devgun har i retten argumenteret for, at den unge mand skal idømmes seks års fængsel for tyveriet, som hun mener er groft. Det skyldes blandt andet kronjuvelernes kulturhistoriske værdi.

Det mener mandens advokat derimod er en alt for streng straf. Han går i stedet efter en straf på omkring tre års fængsel.

Johan Eriksson mener, at eftersom juvelerne til sidst er kommet tilbage, omend med skader, så bør det have en betydning, selv om at hans klient har siddet fængslet, da de pludselig dukkede op.

Tyvekosterne er to kongekroner og et rigsæble, og de blev stjålet 31. juli sidste år fra Strängnäs Domkirke. De dukkede først op i sidste uge, hvor de blev fundet i en skraldespand.

Foruden den 22-årige er to andre unge mænd, en 26-årig og en 24-årig, fængslet for groft hæleri i forbindelse med sagen. Mændene er ifølge politiet venner med den 22-årige.

Kronjuvelerne tilhørte Gustav Vasas søn Karl IX.

Han var konge fra 1604 til sin død i 1611 og nåede i den tid at bekrige Danmarks kong Christian IV under Kalmarkrigen.

Da Karl IX og siden hans dronning, Kristina, døde, blev de begravet med deres kroner, som senere blev hentet op fra graven og udstillet i en glasmontre i domkirken i Strängnäs knap 100 kilometer vest for Stockholm.

Ifølge eksperten Susanne Silfverstolpe, som tidligere har arbejdet hos auktionsfirmaet Bukowakis har juvelerne en forsikringsværdi på omkring 46 millioner danske kroner.

Men hun vurderer, at de ved et salg kan gå for en endnu højere pris.

  • Stjålne svenske kronjuveler kan være fundet i skraldespand
    Her ses gerningsstedet for kronjuvel-kuppet. Fredag var der et afsluttende retsmøde i sagen, hvor en 22-årig mand er tiltalt. Han erkendte tyveriet Foto: 10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL