cookie-og-privatlivspolitik
"#unteilbar" (udelelig), lød overskriften på en demonstration mod diskrimination og nationalisme i Dresden lørdag - en uge inden det delstatsvalg, hvor Alternative für Deutschland ventes at gå markant frem.
"#unteilbar" (udelelig), lød overskriften på en demonstration mod diskrimination og nationalisme i Dresden lørdag - en uge inden det delstatsvalg, hvor Alternative für Deutschland ventes at gå markant frem.
Foto: Hannibal Hanschke/Reuters

Udland

Titusinder demonstrerer mod racisme inden tysk delstatsvalg

"Racisme er ikke et alternativ", lyder det fra demonstranter i Sachsen, hvor AfD spås stor fremgang.




24. august 2019 kl. 19:10 Af /ritzau/AFP

Annonce

Omkring 35.000 mennesker er lørdag på gaden i Dresden i det østlige Tyskland for at demonstrere mod racisme og højredrejning.

Demonstrationen finder sted en uge inden delstatsvalget i Sachsen, hvor Dresden er delstatshovedstad.

Sachsen er en af de tyske delstater, hvor det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) ventes at få en betydelig fremgang ved valget om en uge.

Med slagord som "Ingen plads til nazister" og "Racisme er ikke et alternativ", gik de tusinder af demonstranter gennem Dresden.

Blandt dem var den socialdemokratiske finansminister Olaf Scholz og lederne af venstrefløjspartiet Die Linke.

Omkring 70 kilometer fra lørdagens demonstration holder AfD samtidig valgmøde i byen Chemnitz.

En af partiets kandidater ved delstatsvalget i Sachsen, Nico Köhler, afviser, at hans parti skulle være racistisk. Det er "propaganda, der skal få venstrefløjspartierne valgt ind", siger han.

De seneste meningsmålinger spår, at AfD bliver lige så stort ved valget i Sachsen som forbundskansler Angela Merkels kristendemokratiske parti, CDU.

I delstaten Brandenburg, som er den region, der ligger omkring hovedstaden Berlin, viser nogle målinger, at AfD bliver det største parti ved næste uges delstatsvalg.

Det vil i givet fald være en stor ydmygelse for det socialdemokratiske regeringsparti, SPD.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Dyrere cigaretter 22. september 2019 kl. 20.56

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

Annonce