Annonce
Udland

Topmøde i EU: Plan for økonomisk nødhjælp udskydes to uger

EU-lande kunne ikke blive enige om særlige tiltag om økonomisk nødhjælp på et topmøde torsdag. Foto: François Walschaerts/Reuters

EU-præsident Charles Michel siger, at værktøjer skal benyttes på det rette tidspunkt.

Det var en "intens politisk debat", og den endte uden det ønskede resultat for de EU-lande, som savner akut nødhjælp til økonomier i frit fald som følge af coronakrisen.

EU's stats- og regeringschefer kunne ikke enes om slagkraftige finanspolitiske greb, da de torsdag tilbragte en lang aften sammen - forbundet via videokameraer, computere og skærme.

En pakke af initiativer, der skal imødegå de alvorlige økonomiske følger af coronavirus, skal udarbejdes af eurozonens finansministre "i løbet af to uger".

Det skriver stats- og regeringscheferne i en fælles erklæring. Det, at de faktisk udsendte en fælles erklæring, endte som en slags succes, da der længe var tvivl, om landene kunne enes om en sådan.

Finansministrene i Eurogruppen forsøgte tirsdag aften at blive enige om finanspolitiske tiltag. Det kunne de ikke.

Derfor blev det en lidt længere torsdag aften for Mette Frederiksen og de øvrige stats- og regeringschefer.

Undervejs i mødet antydede Italiens premierminister, Giuseppe Conte, en slags krise, da han lidt utraditionelt kom med en offentlig udmelding, om at han ville nægte at tilslutte sig en fælles tekst, hvis ikke han fik sin vilje.

Italien er det EU-land, der er værst ramt af coronavirus med flest døde og smittede.

Som vanligt, når det gælder Eurogruppen, var der en splittelse mellem nord og syd i forhold til, hvilke finanspolitiske tiltag landene er klar til at benytte.

Landene i nord er imod de såkaldte coronaobligationer, som er en fælles gældsudstedelse, der skal holde hånden under de hårdest ramte økonomier.

Det udelukkede både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den hollandske premierminister, Mark Rutte, efter mødet.

Nogle EU-lande ønsker fleksible lån fra EU's redningsfond (ESM), og Italien, Spanien og andre lande i syd har krævet, at de lån skal udstedes uden betingelser.

Det kan Holland ikke acceptere, gentog Rutte efter videomødet torsdag. Han kræver betingelser.

Merkel mener, at ESM er vejen, man bør forfølge i første omgang.

- Med ESM har vi, tror jeg, et kriseinstrument, som åbner op for mange muligheder, siger Merkel på en båndet briefing efter mødet.

EU-præsident Charles Michel påpeger, at man skal bruge værktøjerne, man har til rådighed, på de rigtige tidspunkter.

- Eurogruppen har drøftet forskellige forslag. ESM hører under disse. Vi har bedt Eurogruppen om at se nærmere på det, siger Michel og fortsætter:

- Det vigtige signal er, at alle medlemslande anerkender, at denne krise er exceptionel, og den kræver et meget stærkt svar, siger Michel.

EU-landene talte også om de sundhedsmæssige aspekter af coronavirus. Men i modsætning til de to topmøder i sidste og forrige uge, fyldte den økonomiske krise mere på torsdagens videomøde.

  • A man disinfects a desk before a news conference of European Council President Charles Michel in Brussels
    EU-lande kunne ikke blive enige om særlige tiltag om økonomisk nødhjælp på et topmøde torsdag. Foto: François Walschaerts/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t