Annonce
Udland

Tre er alvorligt kvæstet under evakuering af 1300 fra skib

Krydstogtskibet "Viking Sky" sendte sit nødopkald, da det befandt sig 4,6 kilometer fra den norske kyst midt i hård vejr. På et tidspunkt krængede skibet voldsomt, oplyste vidner. Det synes billedet at bekræfte. Foto: Frank Einar Vatne/Ritzau Scanpix

Kort før klokken 22 lørdag meldes 139 evakueret fra norsk krydstogtskib, der er kommet i havsnød i storm.

Langt ud på aftenen lørdag står det klart, at det foreløbig kun er lykkedes at evakuere 139 ud af de cirka 1300 mennesker om bord på krydstogtskibet "Viking Sky", der ikke for egen kraft kan nå i norsk havn.

Der er storm i området mellem Trondheim og Molde, og det bliver en lang nat for dem, der er tilbage på det 228 meter lange skib.

Tre af de evakuerede er kommet alvorligt til skade, skriver avisen Verdens Gang. Det er ikke oplyst, hvordan de er kommet til skade.

De er blevet overført til hospitaler i Trondheim og Molde.

Yderligere seks har fået knubs og mindre skader på kroppen.

Nogle af de passagerer, der er reddet i land, er meget chokeret.

- Jeg blev bange. Jeg har aldrig oplevet noget så skræmmende. Jeg begyndte at bede, og jeg bad for, at alle var i sikkerhed om bord, siger Janet Jacob.

Hun var på skibet sammen med sin mand og to venner.

- Vinden var som en tornado, fortæller hun om den få kilometer lange helikoptertur fra skibet til land. Her blev de evakuerede indkvarteret på hoteller i Kristiansund og Molde.

Redningstjenesten anser lørdag aften alle om bord for at være i trygge hænder, rapporterer norsk tv NRK. Evakueringerne med helikoptere vil fortsætte.

- Vi vil fortsætte evakueringerne natten igennem. Vi har brugt lang tid på at få de første 100 evakueret. Samtidig arbejdes der på at få motorerne i gang igen, siger Borghild Eldøen fra redningstjenesten.

Der er lørdag aften fem helikoptere ude ved "Viking Sky", der var på vej fra Tromsø i Nordnorge, til Stavanger.

De fleste om bord er briter og amerikanere, men der er også folk fra en række andre lande på skibet.

"Viking Sky" kom i problemer ved 14-tiden og sendte et nødopkald ud for Hustadvika. På et tidspunkt krængede skibet voldsomt. Formentlig fordi det ikke havde motorkraft til at at gå op mod vinden og de adskillige meter høje bølger.

To redningsbåde, den ene fra selskabet Maersk, som forsøgte at nå frem til skibet, måtte vende om i det hårde vejr, oplyste skibstjenesten Marine Traffic til det norske nyhedsbureau NTB.

Det lykkedes at genstarte den ene af motorerne. Lørdag aften overvejede man at få slæbetove kastet over til "Viking Sky" fra skibe, der var nået frem for at hjælpe.

Et lastfartøj, der var ude for at bistå "Viking Sky", fik selv motorstop og slagside lørdag aften, og her måtte helikopterne hive ni besætningsmedlemmer op.

- Ifølge de norske myndigheder er der ikke oplysninger om danskere om bord, oplyser den vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice.

"Viking Sky" sejler under norsk flag. Det blev indsat i drift i 2017.

  • Cruiseskip i Hustadvika har sendt ut nødmelding - 1.300 passasjerer skal evakueres
    Krydstogtskibet "Viking Sky" sendte sit nødopkald, da det befandt sig 4,6 kilometer fra den norske kyst midt i hård vejr. På et tidspunkt krængede skibet voldsomt, oplyste vidner. Det synes billedet at bekræfte. Foto: Frank Einar Vatne/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland