Annonce
Udland

Tre parlamentsmedlemmer forlader Mays parti

Theresa Mays flertal i det britiske parlament er blevet mindre, efter at tre parlamentsmedlemmer fra Det Konservative Parti onsdag har meddelt, at de trækker sig fra partiet. (Arkivfoto) Foto: Niklas Halle''n/Ritzau Scanpix

Parlamentsmedlemmer vil tilslutte sig en ny gruppe af uafhængige medlemmer i parlamentet, skriver BBC.

Tre medlemmer af Det Konservative Parti i det britiske parlament forlader partiet, som Theresa May er leder for, skriver flere britiske medier.

De tre vil tilslutte sig den nyopståede gruppe af uafhængige i det britiske parlament, der består af tidligere Labour-medlemmer, der forleden trak sig fra deres parti i protest. Det skriver blandt andet BBC.

Der er tale om medlemmerne Sarah Wollaston, Heidi Allen og Anna Soubry fra det konservative parti, der nu trækker sig.

De er særligt utilfredse med partiets håndtering af brexit, som de anser for at være "katastrofal", fremgår det af et brev sendt til Theresa May.

- I stedet for at hele eller tackle de underliggende årsager til brexit har prioriteten været at trække røde linjer. De 48 procent (der stemte for at blive i EU, red.) blev ikke bare kørt ud på et sidespor - de blev fremmedgjort, skriver de i brevet ifølge The Guardian.

Den uafhængige gruppe i parlamentet er nu oppe på 11 medlemmer. Et ottende medlem af Labour-partiet meddelte onsdag morgen, at hun forlod Labour.

- Jeg er ked af deres beslutning. Men ved at levere på det britiske folks beslutning gør vi det rette for vores land. Og ved at gøre det kan vi sammen komme videre, siger premierminister Theresa May i en udtalelse.

Syv Labour-medlemmer var de første til at melde sig ud af partiet mandag og stifte den uafhængige gruppe.

Det er det største antal, der i nyere tid har forladt partiet på én gang. Senest et stort antal medlemmer forlod Labour, var i 1981.

Her førte det til, at adskillige parlamentsmedlemmer fulgte trop og forlod Labour i den efterfølgende periode.

Den uafhængige gruppe i det britiske parlament består nu af: Chuka Umunna, Luciana Berger, Chris Leslie, Angela Smith, Mike Gapes, Gavin Shuker og Ann Coffey og Joan Ryan samt de tre fra De Konservative.

Der har i lang tid været spekulationer om, at også medlemmer af Det Konservative Parti var trætte af den hårde linje i brexit-forhandlingerne og derfor kunne tænkes at forlade partiet.

Et nyt parti på midten af britisk politik lader til at være kommet tættere på.

- Landet fortjener bedre. Vi mener, det politiske system er brudt sammen. Ikke bare i Det Konservative Parti, men i begge store partier, der bevæger sig længere ud på fløjene og efterlader millioner af mennesker uden repræsentation.

- Vores politiske system behøver omgående og radikal reformering, og vi er fast besluttede på at gøre vores, skriver de tre i brevet til Theresa May.

Den uafhængige gruppe er for nuværende ikke et parti, og de stemmer heller ikke nødvendigvis ens.

Det fortalte de syv udbrydere fra Labour på et pressemøde mandag.

  • BRITAIN-POLITICS-EU-BREXIT
    Theresa Mays flertal i det britiske parlament er blevet mindre, efter at tre parlamentsmedlemmer fra Det Konservative Parti onsdag har meddelt, at de trækker sig fra partiet. (Arkivfoto) Foto: Niklas Halle''n/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem