Annonce
Udland

Tre professionelle bjergbestigere frygtes omkommet i Canada

Tre professionelle bjergbestigere er forsvundet i Banff National Park i Canada. (Arkivfoto). Foto: Jeff Haynes/Ritzau Scanpix

Redningshold har fundet tegn på sneskred på den rute, hvor tre bjergbestigere er forsvundet i Canada.

Tre professionelle bjergbestigere frygtes omkommet i et sneskred i Canada.

Det oplyser de canadiske myndigheder torsdag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

De tre mænd er forsvundet i Canadian Rockies, som er betegnelsen for den canadiske del af den nordamerikanske bjergkæde Rocky Mountains.

De forsøgte onsdag at bestige Howse Peak, men dukkede ikke op ved endemålet til aftalt tid.

Redningshold i Banff National Park gennemsøgte derfor det område, som de tre skulle have besteget, fra en helikopter.

Her blev der fundet tegn på et sneskred og nedfaldne klippestykker sammen med klatreudstyr. Det oplyser nationalparken i en meddelelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Redningsindsatsen er dog blevet bremset på grund af farlige vejrforhold og frygt for yderligere sneskred.

The North Face, en amerikansk producent af friluftstøj og -udstyr, identificerer de savnede som amerikaneren Jess Roskelley og østrigerne David Lama og Hansjorg Auer. De tre er mellem 28 år 36 år gamle.

De tre professionelle bjergbestigere er en del af et hold af erfarne atleter, som sponsoreres af The North Face.

- De er savnet, og de lokale redningsmyndigheder antager det værst mulige, skriver The North Face i en meddelelse ifølge AP.

Roskelley besteg Mount Everest i 2003. Dengang var han som 20-årig den yngste person, der nogensinde havde besteget bjerget.

Hans far, John Roskelley, er en verdensberømt bjergbestiger, som blandt andet har gjort sig bemærket ved at bestige bjerge i Nepal og Pakistan i 1970'erne.

Han siger ifølge AFP, at det er usandsynligt, at hans søn og de to andre mænd har overlevet turen.

- Den rute, som de begav sig ud på, blev første gang besteget i 2000. Det er en af de ruter, hvor man skal have de rette vejrforhold, ellers bliver det et mareridt. Dette blev en af de ture, hvor det blev et mareridt, siger han.

  • CAN-BANFF NATIONAL FOREST
    Tre professionelle bjergbestigere er forsvundet i Banff National Park i Canada. (Arkivfoto). Foto: Jeff Haynes/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen