Annonce
Udland

Trump: Frederiksens kommentar om Grønland var væmmelig

USA's præsident, Donald Trump, er tilsyneladende ikke tilfreds med Mette Frederiksens kommentarer til hans overvejelser om at købe Grønland. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Statsministeren kaldte diskussion om at sælge Grønland "absurd". Det er ikke faldet i god jord hos Trump.

USA's præsident, Donald Trump, svarer onsdag igen på statsminister Mette Frederiksens (S) afvisning af hans overvejelser om at købe Grønland.

Søndag kaldte Mette Frederiksen det for en "absurd diskussion", da hun under et besøg i netop Grønland gjorde det klart, at verdens største ø ikke er til salg.

Det er tilsyneladende ikke faldet i god jord i Det Hvide Hus.

- Jeg havde set frem til at besøge Danmark, men jeg syntes, at statsministerens bemærkninger om, at det (at sælge Grønland, red.) var en absurd idé, var væmmelige. Jeg syntes, at det var en upassende udtalelse, siger præsidenten.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter at han har aflyst et planlagt statsbesøg i Danmark 2.-3. september.

Beslutningen om at aflyse statsbesøget blev truffet, efter at statsministeren konsekvent havde afvist præsidentens overvejelser om at købe Grønland.

Donald Trump siger onsdag ifølge Reuters, at planen om at købe Grønland "blot var en idé", og at man bør respektere USA.

- Hun (Mette Frederiksen, red.) kunne bare have sagt, at Danmark ikke er interesseret. Man kan ikke behandle USA, som de gjorde under Obama. Jeg syntes, ikke det var en rar måde at sige det til os, siger Donald Trump.

- Hun taler ikke til mig. Hun taler til hele USA. Sådan taler man ikke til USA - i hvert fald ikke under mig, tilføjer præsidenten.

Onsdag stillede statsministeren op til pressebriefing, efter at præsidenten havde aflyst det planlagte statsbesøg.

Her undlod hun at bruge ordet absurd om præsidentens overvejelser om at købe Grønland.

- Vi er ærgerlige, fordi vi har været godt i gang med at forberede et rigtig godt besøg for både den amerikanske præsident, førstedamen og det store amerikanske følge, lød det diplomatiske svar fra statsministeren.

Hun benyttede i øvrigt lejligheden til at understrege, at præsidenten vil være velkommen, hvis han vælger at lægge vejen forbi Danmark på et senere tidspunkt.

Donald Trump er dog tilsyneladende ikke formildet af statsministerens udstrakte hånd.

Onsdag aften dansk tid langede han således igen ud efter Danmark, der ifølge præsidenten ikke bidrager tilstrækkelig økonomisk til forsvarsalliancen Nato.

- Danmark giver kun 1,35 procent af landets bnp til Nato. Det er et rigt land og bør ligge på to procent. Vi beskytter Europa, og alligevel er der kun otte af Natos 28 medlemslande, der ligger på de to procent, skriver præsidenten på Twitter.

  • US-POLITICS-TRUMP-DEPARTS
    USA's præsident, Donald Trump, er tilsyneladende ikke tilfreds med Mette Frederiksens kommentarer til hans overvejelser om at købe Grønland. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd