Annonce
Udland

Trump: USA er gennem det værste af coronaudbruddet

Præsident Donald Trump talte på fredagens pressemøde om den seneste jobrapport, der viser færre arbejdsløse end antaget. Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Trump lover, at amerikansk økonomi vil lette "som et rumskib" efter fredagens positive jobrapport.

USA er gennem det værste af coronapandemien, siger præsident Donald Trump.

- Vi tog hver eneste beslutning korrekt, siger Trump om sin håndtering af coronaudbruddet.

- Vi havde den bedste økonomi i verdenshistorien. Og den styrke lod os komme igennem denne forfærdelige pandemi, stort set igennem, tilføjer han.

Præsidenten havde fredag indkaldt til et pressemøde med kort varsel for at tale om de seneste jobtal, der har overrasket positivt.

Han opfordrer samtidig USA's mest folkerige og økonomisk vigtigste stat, Californien, til at genåbne efter den nedlukning, der er indført for at begrænse coronasmitte.

Og han roser Florida for at have genåbnet.

- Vi åbner op med et brag, siger han.

Trump tilføjer, at han mener, at tiden er inde for hele nationen til at genopbygge landet efter coronanedlukningen. Også landets skoler skal genåbne.

Præsidenten sammenligner coronaudbruddet med en orkan, der rammer hårdt, men hurtigt er overstået.

Andre - herunder flere guvernører i de hårdt ramte delstater - har manet til forsigtighed og advaret om, at der kan komme en ny smittebølge, hvis man åbner for hurtigt.

Trump, der håber at blive genvalgt ved præsidentvalget om fem måneder, har fået massiv kritik for sin indsats under coronaudbruddet.

Han havde håbet at kunne gå til valg med en solid økonomisk situation i ryggen.

På fredagens pressemøde glæder han sig over det markante fald i ledigheden og lover, at amerikansk økonomi vil lette "som et rumskib", og at USA hurtigt vil komme sig over coronakrisen.

- I dag er formentlig det største comeback i amerikansk historie, og det kommer ikke til at stoppe her, det vil fortsætte, siger præsidenten.

Trump kom på pressemødet også ind på de omfattende demonstrationer, der har præget hele USA i over en uge, efter at den 46-årige sorte mand George Floyd døde under en anholdelse.

Også her har han fået kritik for at ville sætte hårdt mod hårdt, men ikke vise forståelse for årsagen til, at så mange er gået på gaden.

Langt de fleste demonstrationer har været fredelige, men der er også meldinger om vold, hærværk og plyndringer en del steder.

Trump gentager sin opfordring til landets guvernører om at indkalde Nationalgarden.

- Få arbejdet gjort. I sidste ende gør I det meget bedre, ring efter Nationalgarden. Ring til mig, lyder præsidentens opfordring til landets guvernører.

- I skal dominere gaderne. I kan ikke lade det ske, som sker, tilføjer han.

Præsidenten antyder også, at den dræbte George Floyd ville være glad for de nyeste amerikanske jobtal.

- Forhåbentlig ser George ned og ser, at dette er en god dag for vort land, lyder det fra Trump.

  • Præsident Donald Trump talte på fredagens pressemøde om den seneste jobrapport, der viser færre arbejdsløse end antaget. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen