Annonce
Udland

Trump afviser partifællers kritik af tilbagetrækning i Syrien

USA's præsident, Donald Trump, siger på et pressemøde i Det Hvide Hus natten til torsdag dansk tid, at USA allerede har hjulpet kurderne i det nordøstlige Syrien meget. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

USA har allerede brugt mange penge på at hjælpe kurderne i det nordøstlige Syrien, siger præsident Trump.

USA's præsident, Donald Trump, afviser partifællers kritik af hans beslutning om at trække amerikanske soldater ud af det nordøstlige Syrien.

Trumps beslutning om at trække USA's styrker ud af det nordøstlige Syrien er af politikere og medier i USA blevet opfattet som et grønt lys til Tyrkiet til at angribe kurderne i området.

De kurdiske styrker har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat i Syrien.

Kurderne i Syrien "kæmper for deres land", siger Trump natten til torsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har brugt enorme summer på at hjælpe kurderne med ammunition, våben, penge og udbetalinger, siger Trump.

- Som nogen skrev i en meget, meget stærk artikel i dag, så hjalp de (kurderne, red.) os ikke under Anden Verdenskrig, de hjalp os ikke med Normandiet eksempelvis.

Præsidenten henviser ifølge AFP til en klumme på den konservative hjemmeside Townhall, som støtter Trumps beslutning om tilbagetrækning fra det nordøstlige Syrien.

- Med alt det sagt, kan vi godt lide kurderne, lyder det videre fra Trump.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, afviser ligeledes, at USA har givet Tyrkiet grønt lys til at invadere Syrien.

Det siger han i et interview med den amerikanske tv-station PBS, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Pompeo har Trump taget en beslutning om at flytte de amerikanske soldater ud af farezonen.

Han tilføjer, at Tyrkiet dog har "legitime sikkerhedsgrunde" til at gennemføre en offensiv i den nordøstlige del af landet.

Tyrkiets militær har onsdag indledt en offensiv i det nordøstlige Syrien.

Offensiven skal være indledt i Tel Abyad. Det er en by og et område, der kontrolleres af den kurdiske milits YPG.

Det tyrkiske forsvarsministerium oplyste sent onsdag aften dansk tid, at i alt 181 militante mål i det nordøstlige Syrien er blevet ramt, siden offensiven begyndte.

  • U.S. President Trump speaks to reporters at the White House in Washington
    USA's præsident, Donald Trump, siger på et pressemøde i Det Hvide Hus natten til torsdag dansk tid, at USA allerede har hjulpet kurderne i det nordøstlige Syrien meget. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel