Annonce
Udland

Trump betegner exit fra Syrien som strategisk genialitet

Pressemødet blev holdt i anledning af den italienske præsident, Sergio Mattarellas, besøg i USA. Der blev dog ikke stillet mange spørgsmål om forholdet mellem de to lande. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Den amerikanske præsident forsvarer sin strategi og holder fast i at ville afslutte de "endeløse krige".

Ved et pressemøde i Det Hvide Hus natten til torsdag forsvarede USA's præsident, Donald Trump, sin beslutning om at trække tropper ud af Syrien.

Ifølge flere medier, herunder tv-stationen MSNBC og nyhedsbureauet Reuters, kaldte præsidenten den kontroversielle beslutning for "strategisk genial".

Pressemødet blev holdt i anledning af den italienske præsident Sergio Mattarellas besøg i USA.

- Vores soldater er ikke i fare, hvilket de aldrig bør være. Det er to lande, der kæmper over et stykke land, som ikke har noget at gøre med os, lød det fra Donald Trump.

Tilbagetrækningen fra Syrien er blevet efterfulgt af en tyrkisk militær offensiv i det nordøstlige Syrien rettet mod kurdiske militser langs den tyrkisk-syriske grænse.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde onsdag, at tyrkernes mål er at skabe en sikkerhedszone langs den nordøstlige grænse.

Situationen er yderligere eskaleret, efter at russiske og syriske regeringsstyrker har bevæget sig ind i området.

Ved pressemødet sagde Trump, at kurderne "ikke er engle", og at det kan være nødvendigt for Syrien og Tyrkiet at "kæmpe sig ud af" uenighederne.

- Det er en masse sand. De har en masse sand derovre, som de kan lege med, lød det fra præsidenten ifølge MSNBC.

Han tilføjede, at amerikanske soldater "ikke skal dø" over sådan en konflikt.

Han erklærede også, at hans beslutning var en del af et større ønske om at afslutte USA's involvering i "endeløse krige" verden over.

Trump er blevet skarpt kritiseret både internationalt og hjemme for tilsyneladende at lade kurderne i stikken. Kurderne har spillet en afgørende rolle i kampen mod Islamisk Stat.

Sent onsdag aften dansk tid vedtog et massivt tværpolitisk flertal i Repræsentanternes Hus en officiel fordømmelse af den militære tilbagetrækning.

Et efterfølgende møde mellem ledere i Kongressen og præsidenten blev afbrudt, da der udbrød skænderi mellem parterne.

Ifølge den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, var Donald Trumps adfærd under mødet at sammenligne med en "nedsmeltning".

Trump var angiveligt voldsomt ophidset over, at et stort antal republikanere stemte med demokraterne. I alt stemte 354 for og bare 60 imod.

Flere humanitære organisationer beretter ifølge Reuters om kaotiske forhold på landjorden i Syrien.

160.000 civile er flygtet fra området. Samtidig rapporteres det, at tusinder af fængslede IS-krigere er flygtet fra kurdiske fængsler.

  • U.S. President Trump welcomes Italy''s President Mattarella at the White House in Washington
    Pressemødet blev holdt i anledning af den italienske præsident, Sergio Mattarellas, besøg i USA. Der blev dog ikke stillet mange spørgsmål om forholdet mellem de to lande. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

112

105 taget i fartkontroller

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse